Ingen kan alt – men alle kan noget

Det er sundt at arbejde som frivillig. Mange undersøgelser viser, at vi får det bedre med os selv, både fysisk og psykisk, når vi hjælper andre. Mennesker med udviklingshæmning kan også give deres vigtige bidrag. Måske som en Hverdagsaktivist

Rigtig mange mennesker med udviklingshæmning vil gerne arbejde som frivillige, på lige fod med alle andre. Det ved Camilla Köhler Karlsson, som er projektleder i Captum. Captum er en enhed under Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse i København, hvis formål blandt andet er at etablere forbindelser til virksomheder og organisationer for at inkludere handicappede på arbejdsmarkedet.

Camilla Köhler Karlssons jobbeskrivelse var oprindelig, at hun skulle hverve frivillige hjælpere til beboere med udviklingshæmning. Men formålet med hendes daglige arbejde tog noget af et herresving, den dag hun kom til at sidde ved siden af en medarbejder fra Kræftens Bekæmpelse på et kursus.

For da Camillas sidemand fortalte, at Kræftens Bekæmpelse var i stor mangel på frivillige til organisationens Stafet for Livet-kampagne, slog en tanke ned i Camilla.

For hvorfor skulle de borgere med udviklingshæmning, som hun arbejder med, ikke kunne være de næste frivillige?

Og da Kræftens Bekæmpelse meget gerne ville have en hjælpende hånd fra bofællesskabernes beboere, vendte Camilla Köhler Karlsson sin arbejdsbeskrivelse 360 grader rundt.

Fra da af begyndte hendes arbejdsdag at være fyldt med en ny gruppe borgere – Hverdagsaktivisterne.

Hverdagsaktivisterne
Projekt Hverdagsaktivisterne, som blev fostret i hovedet af en entusiastisk projektleder, har på rekordtid vokset sig til en stor og bæredygtig konstruktion.Camilla Köhler Karlsson rekrutterer frivillige på bosteder og dagtilbud, og med nul frivillige ved projektets start i april forrige år, tæller aktivisterne nu omkring 40 borgere med handicap og 38 frivillige støttepersoner.

Det er meget forskelligt, hvad de frivillige Hverdagsaktivister laver. Mange hjælper til ved festivaler, indsamlinger, sportsarrangementer og andre større enkelt-begivenheder. Andre vil gerne have en mere fast, frivillig tjans som for eksempel hjælpetræner i en idrætsklub eller som medhjælper i en it-cafe for ældre.

Det kan være grænseoverskridende for mennesker med handicap at kaste sig ud i en helt ny verden som frivillig. For mange kræver det, at de får bistand af en støtteperson, der kan tage med på arbejdet, i hvert fald i begyndelsen.

Og de frivillige med udviklingshæmning kan altid tage sig en pause fra arbejdet, hvis de får behov, og de kan også vælge at trække sig helt tilbage og gå hjem, hvis opgaven giver for meget uro for dem, eller jobbet på et tidspunkt bliver uoverskueligt.

- Vi kan alle bidrage med noget. Vi skal ikke lade os bremse af fordomme om, hvad man kan og ikke kan, som menneske med udviklingshæmning. Om man samler skrald, deler flyers ud eller pakker poser - ingen opgave er for lille eller ubetydelig. Ingen af os kan alt, men alle kan noget, fastslår Camilla Köhler Karlsson.

Artiklen er skrevet af Karin Ditlevsen, freelancejournalist, og blev bragt i LEV Bladet nr. 3 2019

Læs mere Gå dig glad – med Hverdagsaktivisterne Læs hele bladet her