13.05.2019

Martins kamp for at få sin stemmeret tilbage

Af Emma Borello, kommunikationsmedarbejder i LEV

Indtil for nyligt havde omkring 2.000 mennesker med det særlige § 6-værgemål ikke mulighed for at stemme til valg. Personer med dette værgemål blev ifølge grundloven umyndiggjort og fik derfor frataget deres stemmeret.

I foråret 2016 vedtog Folketinget en lovændring, der betød, at personer med § 6-værgemål fik stemmeret til kommunalvalg, folkeafstemninger og EU-valg, men muligheden for at stemme til folketingsvalg var stadig ikke en realitet.

Martin Rosenlind er en af de personer, der har fået frataget sin stemmeret, fordi han fik et værgemål. Da Martin tilbage i 2015 søgte om § 6-værgemål, anede han ikke, at det kom til at gå ud over hans stemmeret. Han ville blot have hjælp til at håndtere sin økonomi.

- Jeg har svært ved at styre min økonomi, så derfor valgte jeg selv få en værge, der kunne hjælpe mig. Men de (Statsforvaltningen, red.) havde ikke gjort mig opmærksom på ulempen ved, at jeg mistede min stemmeret.

Martin går i aktion
Da lovændringen i 2016 ikke ændrede ved Martins og andre med § 6-værgemåls mulighed for at stemme ved folketingsvalg, gik han sammen med tre andre med i et søgsmål mod den danske stat for at få ændret loven. De tabte sagen i Østre Landsret, men Martin lod sig ikke slå ud af afgørelsen og besluttede sig for at gå videre med sagen til Højesteret. Højesteret var enig med afgørelsen i Østre Landsret, og Martin tabte sagen igen.

- Det er rigtig ærgerligt ikke at få lov til at stemme til folketingsvalg, når alle andre må. Man føler, at man bliver holdt uden for. Jeg var lidt trist og havde en sur fornemmelse over, at vi havde tabt sagen mod staten.

Folketinget griber ind
En ændring i grundloven var ifølge Højesteret ikke mulig, men Folketinget besluttede i december sidste år at foretage en ændring i værgemålsloven, der gør det muligt for personer under værgemål delvist at beholde deres retlige handleevne og dermed også bevare retten til at stemme på lige fod med andre danske statsborgere.

Den nye ændring i værgemålsloven er et stort skridt i den rigtige retning, men det er op til den enkelte borger, at søge om at få ændret sit værgemål – en proces, der har lang behandlingstid.

- Jeg har søgt om at få mit værgemål ændret. Lige nu er min ansøgning i gang med at blive behandlet. Jeg regner med at få svar om nogle måneder, siger Martin Rosenlind.

Det er Familieretshuset, som skal tage stilling til ændringen af et værgemål. Behandlingstiden for at få ændret sit værgemål er omkring tre måneder, så alt efter, hvornår der bliver udskrevet folketingsvalg, er det ikke sikkert, at personer med § 6- værgemål kan nå at få behandlet deres ansøgning.

Martin er dog forhåbningsfuld og satser på, at hans sag bliver behandlet i tide til det næste folketingsvalg, så han igen får retten til at stemme.

- Jeg ville blive lykkelig over at kunne få lov til at stemme til næste folketingsvalg. Jeg ville stemme på Socialdemokratiet, hvis jeg kunne stemme. Jeg har hørt, at de gør meget for handicappolitik. Det er derfor, jeg ville stemme på dem.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 3 2019