Fra Altinget.dk
20.03.2019
Bosteders sundhedsindsats er problematisk
Der er behov for en samlet handlingsplan for at sikre, at sundheden for mennesker med handicap tages lige så alvorligt som alle andres sundhed. Sundhedsreformens foreslåede tiltag er ikke nok, skriver flere handicaporganisationer.
Debatindlæg af Thorkild Olesen, Knud Kristensen, Anni Sørensen og Lone Møller, hhv. formænd for DH, Landsforeningen Sind, landsforeningen LEV og CP Danmark, bragt i Altinget tirsdag d. 19. marts 2019
I januar afslørede Berlingske alvorlige problemer på et bosted i Gentofte for børn og unge med omfattende handicap. Personalet manglede viden om den kraftige medicin, de gav. Sondeudstyr blev ikke rengjort ordentligt. Der var manglende overblik over beboernes sygdomme. Forholdene blev kraftigt kritiseret af Styrelsen for Patientsikkerhed, der gav bostedet den samlede vurdering: ”kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden”.
Gentofte-sagen virker ekstrem, men desværre genkender vi problemerne mere generelt. Sidste år var Styrelsen for Patientsikkerhed på tilsynsbesøg på 136 bosteder. For 36 bosteder – svarende til 28 procent – udløste besøget et påbud. Der er problemer med sundhedsindsatsen på bostederne.
Dør for tidligt
Mennesker med handicap, der bor på bosteder, slås med store helbredsproblemer oven i deres fysiske, kognitive eller psykiske handicap. Mange dør for tidligt. Mennesker med handicap som udviklingshæmning og alvorlige psykiske lidelser dør mellem 15-20 år før andre mennesker.
Sygdom overses, og borgerne kommer for sent – eller slet ikke – i behandling. En undersøgelse af voksne med cerebral parese (CP) viste, at kun 16 procent af kvinder med CP på bosteder deltager i screeninger for livmoderhalskræft. Det er faktisk temmelig rystende.
Alt i alt et temmelig dystert billede. Der er dog også gode eksempler – for eksempel bostedet Tangkær i Region Midtjylland. Her har man indført sundhedstjek med imponerende resultater. Beboerne bruger mindre medicin, og antallet af indlæggelsesdage på psykiatriske afdelinger er faldet.
Behov for samlet handlingsplan
Men der er for store forskelle på kvaliteten af sundhedsindsatsen fra bosted til bosted. Det er derfor positivt, at regeringen i sin sundhedsreform vil indføre faglige standarder for det, den kalder ”sundhedsfaglige indsatser i kommunale psykosociale tilbud”. Men vi mener, at problemerne er så massive, at en samlet handlingsplan er nødvendig. Her vil vi pege på fire elementer:
1) Beboernes deltagelse i sundhedstilbud, herunder forebyggende undersøgelser som kræftscreeninger, skal løftes til et niveau, der svarer til resten af befolkningen. Det bør der fastsættes en målsætning for.
2) Man kommer heller ikke uden om, at der mange steder mangler sundhedsmæssige kompetencer hos personalet på bostederne. Derfor må der et løft af sundhedsmæssige kompetencer til. Dels gennem efteruddannelse, dels gennem styrket tilknytning af sundhedsfagligt personale til bostederne.
3) Tandsundhed er et forsømt og overset område. Det skal der laves om på. Der skal meget mere fokus på tandpleje, for den er vigtig for beboernes værdighed og deres generelle sundhedstilstand.
4) Endelig bør der indføres tilbud om regelmæssige sundhedstjek hos egen praktiserende læge til borgere med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser. Problemet er, at denne gruppe ikke opsøger lægen af sig selv. Derfor er det også vigtigt, at sundhedstjekket er tilpasset den enkeltes behov.
Sundhedsreform eller ej: Der er behov for handling. Sagen fra bostedet i Gentofte er grel og viser, at vi skal til at tage sundheden for mennesker med handicap lige så alvorligt som alle andres sundhed.
Vi deltager gerne i en drøftelse af, hvad der bør gøres.
