2014-10-17 10.49.25.jpg Fra LEVS engagement i Ghana 2015 21.03.2019

Danske spejdere vil fremme inklusion for børn med udviklingshæmning i Ghana

Spejderhjælpen, Danske Handicaporganisationer (DH) og Landsforeningen LEV er gået sammen om et nyt projektsamarbejde i Ghana, der har til formål at skabe inklusion for børn med udviklingshæmning i lokalsamfund i Ghana.

“Alle børn fortjener en ven”.

Det er navnet på det nye projektsamarbejde mellem Spejderhjælpen, Landsforeningen LEV og Danske Handicaporganisationer (DH).

I projektet vil danske spejdere tjene penge ved hjælp af praktiske opgaver såsom havearbejde, rengøring eller oprydning. Indtjeningen foregår primært i den årlige spejderhjælpsuge, som ligger i den sidste uge i september. Pengene går til at hjælpe børn med udviklingshæmning i Ghana i at få sociale relationer.

Det sker blandt andet ved at lave aktiviteter for børn med udviklingshæmning arrangeret af lokale spejdere i Ghana samt at skabe oplysning om handicap i lokalsamfundene for at øge forståelsen for børn med udviklingshæmning.