09.10.2019
Fire konkrete bud på forbedringer for mennesker med udviklingshandicap
Kommune-økonomiaftalen var mest af alt en slags katastrofebistand til kommunernes velfærdsindsats – det gælder også indsatsen på handicapområdet. Derfor er det helt afgørende, at der følges op med en prioritering i de igangværende finanslovsforhandlinger. Her er fire konkrete forslag fra LEV, som både kan skabe konkrete forbedring i forhold til mennesker med udviklingshandicap – og som kan vise politisk handling.
Økonomiaftalen indeholder en erkendelse af, at kommunerne skal kompenseres for det såkaldte ’demografiske træk’. Det er et positivt fremskridt i forhold til de seneste mange års aftaler, der reelt har udhulet de økonomiske rammer for kommunernes velfærdsindsats – herunder også i forhold til børn, unge og voksne med handicap.
Men aftalen er langt fra tilstrækkelig, og meget tyder på, at vi i 2020 ender med endnu en sparerunde på handicapområdet i mange kommuner. En ny runde forringelser af hjælpen til mennesker med udviklingshandicap og andre af samfundets mest sårbare og udsatte.
Det havde naturligvis været endnu værre, hvis niveauet i økonomiaftalen havde været på linje med de senere års aftaler. Men som situationen aktuelt er på handicapområdet, så er der desværre nok mest tale om en slags ’katastrofebistand’. Og det tænker jeg ikke, at der er særligt mange, som kan leve med – heller ikke regeringen og de partier, som bragte den til magten.
Derfor er de igangværende finanslovsforhandlinger meget afgørende.
Politisk handling kan ikke udskydes
Regeringen og dens støttepartier har i forståelsespapiret forpligtet sig til at gennemføre en ”evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen”. Målet er at der skal være ”kvalitet og retssikkerhed i tilbuddene til mennesker med handicap”, og ”høj faglighed og den nødvendige specialisering” (Forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark”, Side 10).
Forståelsespapirets reference til forårets diskussion om afspecialisering på handicapområdet er tydelig – og der er grund til at anerkende regeringens og støttepartiernes ambitioner på området. Vi har i den grad behov for en ny organisering og finansiering af det specialiserede handicapområde, som forhindrer den eskalerende afspecialisering, som vi er vidne til i disse år.
Forståelsespapirets bebudede evaluering skal i gang nu, og finanslovsforhandlingerne kunne passende resultere i en forpligtende aftale om, hvordan arbejdet sættes i gang. Samtidigt må vi imidlertid se i øjnene, at dette reformarbejde ikke gennemføres fra den ene dag til den anden, og at der derfor er behov andre mere afgrænsede initiativer på handicapområdet, nu og her.
De mange udspil og løfter i optakten til og undervejs i valgkampen kan ikke stå ubesvarede hen i årevis, med henvisning til, at der arbejdes med at evaluere og reformere de mere grundlæggende strukturer.
Fire konkrete ideer til 2020 finansloven
Men hvad skal regeringen og dens støttepartier så tage fat på i denne finanslov? Her er fire konkrete bud, som vil have konkret positiv virkning – og som vil sende et klart signal om, at regeringen mener det når den proklamerer at ville styrke vilkår og retssikkerhed for mennesker med handicap.
- Styrk retssikkerheden for en sårbar gruppe borgere med handicap. Lad servicelovens beskæftigelses- og dagtilbud til voksne (§ 103 og § 104) samt socialpædagogisk bistand efter (§ 85) være omfattet af et varslet på 14 uger. Varslet forebygger, at borgere mister en ydelse i den periode, hvor Ankestyrelsen behandler en klagesag, og det er helt urimeligt at den nuværende varslingsbestemmelse ikke omfatter disse tilbud. Det har nemlig store konsekvenser for blandt andre mennesker med udviklingshandicap, hvis kommunen fratager dem eller reducerer i deres tilbud.
- Afskaf kommunernes mulighed for at tage timer ud af ledsageordningen (§97) for beboere i botilbud. Sådan er reglerne nemlig i dag. Alt for mange mennesker med udviklingshandicap får slet ikke de 15 timers individuel ledsagelse som de ellers er tildelt, alene fordi de bor i botilbud. Mange får måske halvdelen. Det er både absurd og urimeligt. Døgnanbragte børn med handicap er i øvrigt (modsat hjemmeboende unge med handicap) helt afskåret fra at få en ledsageordning (§ 45), hvilket er en urimelig diskrimination af en lille men meget udsat gruppe børn og unge.
- Indfør ret til et opsøgende sundhedstjek for mennesker med handicap. Der er stor ulighed i sundhed for mennesker med handicap. En væsentlig del af den ulighed handler om at kritiske sundhedsproblemer ikke opdages – og dermed ikke bliver behandlet i tide. Problemet er veldokumenteret og det er en af løsningerne også, nemlig et årligt opsøgende sundhedstjek.
- Indfør en entydig hjemmel til overvågning efter § 95, stk. 3. Den situation, som er opstået siden landsretsdommen i 2015 er fuldkommen uholdbar – og det langstrakte politiske spilfægteri, som har fundet sted siden da, er uværdigt. En lille gruppe familier med hjemmeboende unge med meget omfattende og komplekse handicap er i klemme, og det er helt nødvendigt, at der handles fra Christiansborg.
Ingen af disse initiativer vil blot tilnærmelsesvis true de offentlige finanser. Merudgifterne ligger i den beskedne ende, selv hvis de alle gennemføres som led i 2020 finansloven. Men det er konkrete lovinitiativer, som vil forbedre situationen for mennesker i en sårbar situation. Hertil kommer, at det vil være afgørende signaler fra regeringen og dens støttepartier.
