Foto: Ricky John Malloy 08.12.2020

Hvorfor jubler Lev ikke over 16 mio. kr. til ledsagelse

Af Anni Sørensen, Landsformand for Lev

Først er det på sin plads at skitsere det problem, som finanslovens 16 mio. kr. skal ses som en løsning på.

Store problemer med ledsagelse til beboere i botilbud
Levs undersøgelse ”Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud” blev gennemført i oktober måned i år, og den viste, at vilkårene er under al kritik. Svarene fra de mere end 1.000 pårørende viste, at en stor del af beboerne – især de mest sårbare – nærmest ikke modtager nogen ledsagelse overhovedet. Uhyggeligt mange modtager mellem nul og to timers ledsagelse uden for deres botilbud om måneden.

Og selv blandt de botilbudsbeboere, som er så heldige at have en ledsageordning med lovbestemte 15 timers ledsagelse månedligt, er situationen kritisabel. Mange må leve med, at deres kommune trækker op imod halvdelen af timerne ud af deres ledsageordning – alene med den begrundelse, at de bor i botilbud. (læs evt. mere om Levs undersøgelse her https://www.lev.dk/nyheder/2020/oktober/ny-undersoegelse-muligheder-for-ledsagelse-er-under-al-kritik )

Levs bud på en løsning er relativt enkel – realistisk og egentlig også beskeden. For det første skal de regler, som giver kommunernes mulighed for at trække timer fra i en ledsageordning, helt ophæves. Og for det andet skal regeringen påtage sig opgaven med at udvikle en model, der varigt sikrer lige adgang til ledsagelse til alle mennesker med behov for det. Også for den særligt sårbare gruppe, som i dag er afskåret fra ledsageordningen, fordi de har betydelige og komplekse handicap.

Finanslovsforligets ’løsning’ er imidlertid noget ganske andet. Dels er der bevilget 16 mio. kr. til en ’forsøgsordning’ med et klippekort, dels sender social- og indenrigsministeren et brev til kommunerne om, at de skal overholde loven.

Begrundelsen for forsøgsordningen er bundet op på den aktuelle corona-situation. Corona har helt sikkert ramt mennesker med udviklingshandicap hårdt. Men de store udfordringer med ydelsen af ledsagelse til botilbudsbeboere, som dokumenteres i Levs undersøgelse har ikke noget med den aktuelle corona-krise at gøre. Den manglende ledsagelse var et problem før corona ramte landet – og det vil det desværre også være, når vi endelig har fået bugt med coronaen.

Vi blev hørt – men ’løsningen’ er svag
Men burde Lev egentlig ikke være tilfredse med, at regeringen og dens støttepartier har hørt os? At der trods alt afsættes 16 mio. kr. til beboere i botilbuds behov for ledsagelse?

Selvfølgelig er det positivt, at ledsagelse overhovedet var på forhandlingsbordet. Tilmed med en model med en varig løsning, der lå tæt op af det som Lev har foreslået.

Men det er virkelig ærgerligt, at starten på en varig løsning tilsyneladende mødte stor modstand fra regeringen i forhandlingerne. En etårig forsøgsordning med klippekort til ekstra ledsagelse er noget helt, helt andet end en varig og effektiv beskyttelse af retten til ledsagelse. Og en løftet pegefinger til kommunerne om at overholde lovgivningen, skal man næppe have voldsomt høje forventninger til effekten af.

Jeg håber bestemt, at forsøgsordningen vil give nogle borgere i målgruppen lidt flere ledsagelsestimer i 2020. Fordeler man de afsatte 16 mio. kr. ud over de nuværende beboere i botilbud, som har en ledsageordning, bliver det til omkring en time ekstra om måneden. Men tager man den samlede gruppe botilbudsbeboere med behov for ledsagelse, taler vi nok snarere om et par minutter. Med en klippekorts-forsøgsordning må man tilmed forvente, at en del af det afsatte beløb skal gå til diverse projekt- og udviklingsomkostninger, evaluering mv.

Derfor er jeg skuffet over finanslovens 16 mio. kr. til ledsagelse for beboere i botilbud. Det er utilstrækkeligt. Ingen kan påstå, at problemerne med, at alt for mange beboere i botilbud fratages ledsagelse, som de er berettiget til - eller slet ikke gives nogen ledsagelse - er løste. Hverken helt eller delvist.