NadiaogBrian_Sundhedstjek.jpg Foto: Hans Juhl 18.02.2020

Sundhedstjek virker

I slutningen af 2019 udkom den endelige evaluering af et satspuljeprojekt med sundhedstjek til mennesker med psykiske og kognitive funktionsnedsættelser i fem danske kommuner. Rapporten dokumenterer, at sundhedstjekket opsporer helbredsproblemer og har potentialet til at forebygge indlæggelser og ambulante sygehusbesøg

Af Thomas Holberg, politisk konsulent i Lev

Vi har tidligere her i Lev Bladet skrevet om et satspulje-projekt med opsporende sundhedstjek til mennesker med udviklingshandicap. Erfaringerne fra Roskilde Kommune viste dengang blandt andet, at det i en halvvejsstatus kunne dokumenteres, at 78 % af de deltagende borgere, som blev tilbudt et sundhedstjek, havde sygdomme og lidelser, der efterfølgende krævede behandling. I oktober 2019 udkom så den endelige evaluering, som også behandler erfaringerne fra de øvrige kommuner i projektet – Svendborg, København, Egedal og Allerød.

Selvom der er tale om en samlet evaluering, skal man være opmærksom på, at projektet har bestået af forskellige indsatser og løsningsmodeller i de deltagende kommuner. Det præger også den endelig rapport. Vi får et indblik i nogle af de forskellige kommuners erfaringer med opsøgende sundhedsindsats. Herudover er der også foretaget statistiske datatræk, som siger noget om målgruppens brug af sundhedssystemet.

De kommunale erfaringer
Hvis vi ser på de kommunale erfaringer med sundhedstjek, så fastslår rapporten, at sundhedstjek virker. Tidlig opsporing medfører, at man opdager sygdomme. Det er vigtigt, fordi sundhedstjek generelt – også hos lægerne – har haft et dårligt ry. Generelle analyser har tidligere vist, at udbyttet ikke står mål med omkostningen. Men disse tal gik på sundhedstjek til den brede befolkning. Denne evaluering viser, at der er god fornuft i at tilbyde et opsøgende sundhedstjek til en afgrænset målgruppe som for eksempel Levs, der ikke på samme måde er opmærksomme på egen sundhed.

Evalueringen peger også på vigtigheden af specifikke aftaler med lægerne. Nogle af projektkommunerne har indgået en særlig aftale med de praktiserende læger med en særlig (højere) takst for sundhedstjekket i erkendelse af, at tjekket tager længere tid end et almindeligt lægebesøg. I disse kommuner har det været lettere at rekruttere læger til projektet sammenlignet med de kommuner, hvor lægen bliver aflønnet via deres normale overenskomstmæssige takst for konsultation. Der synes med andre ord at være behov for at se på lægernes overenskomstmæssige rammer på dette område.

Udover lægerne er det også vigtigt at være opmærksom på de sundhedsfaglige kompetencer hos de medarbejdere, som møder borgerne. I projektet har man gjort brug af et sundhedsskema, som blev udfyldt i samarbejde mellem borger og en kommunal medarbejder – pædagog, bostøtte eller lignende – før besøget hos lægen. Endelig er der også behov for en særlig opmærksomhed på de borgere, som bor alene og derfor har en højere risiko for at gå med uopdagede sygdomme.

Resultaterne af sundhedstjekket
Som nævnt viser evalueringen, at lægen i forbindelse med sundhedstjekket opdager sygdomme og lidelser, som kræver behandling. 45 % af sundhedstjekkene – cirka hvert andet – giver anledning til yderligere undersøgelse. I 32 % af tilfældene giver borgerens fremtoning i sig selv mistanke om helbredsproblemer. I 38 % af tilfældene bliver der taget en blodprøve, som giver anledning til yderligere undersøgelse. 20 % af sundhedstjekkene fører til, at der efterfølgende bliver justeret i borgerens medicin.

Ovenstående er selvsagt interessante tal, der dokumenterer behovet for sundhedstjek, men man kunne godt ønske sig, at Sundhedsstyrelsen i evalueringen havde taget et dybere spadestik her. Den endelige evaluering rummer ingen informationer om, hvilke lidelser og sygdomme lægerne har fundet under sundhedstjekket. Når sundhedstilstanden for Levs målgruppe skal belyses, er det naturligvis også relevant at vide, hvilke helbredsudfordringer gruppen kæmper med. Det er ærgerligt, at den endelige rapport ikke rummer uddybende oplysninger herom – også i lyset af, at i hvert fald én kommune – Roskilde – har fortaget registrering af lægernes fund.

Målgruppens brug af sundhedssystemet
Som nævnt indeholder evalueringen også en række statistiske data om målgruppens brug af sundhedsydelser. Disse data viser ikke overraskende, at målgruppen i mindre grad bruger lægen end resten af befolkningen. Det er især kvinderne i målgruppen, som med 5,82 årlige kontakter ligger markant under befolkningens gennemsnit, som ligger på 8,4 årlige kontakter. Imidlertid fremgår det også af evalueringen, at sundhedstjekket betyder, at målgruppen – især kvinderne og i mindre grad mændene – efterfølgende oftere går til lægen.

Evalueringen viser også en anden interessant tendens. Et sundhedstjek har potentialet til at reducere antallet af ambulante besøg og sygehusindlæggelser. Med et fald fra 0,56 besøg i gennemsnit per borger før sundhedstjekket til 0,49 efter, er der ikke tale om en signifikant forskel, men man skal også huske på, at projektet ikke har kørt over mange år. På den lange bane er det rimeligt at antage, at den mere regelmæssige kontakt til lægen, som følger af sundhedstjekket, vil reducere omfanget af akutte indlæggelser og ambulante besøg. Det er interessant, fordi det indikerer en forbedret helbredstilstand hos borgerne, og fordi akutte indlæggelser mv. er langt dyrere end lægebesøg. Dermed kan der også økonomisk argumenteres for sundhedstjekket.

 

BOKS 

Om evalueringen
Rapporten ”Tidlig opsporing af sygdom hos borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsnedsættelser” er en evaluering af fire projekter i fem kommuner, som blev gennemført i perioden 2015-2018. De deltagende kommuner er Roskilde, København, Svendborg, Egedal og Allerød. Evalueringen er gennemført af COWI og kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

 

BOKS 

Hvad gør Lev nu?
Sundhedstjekket opdager sygdomme og lidelser hos borgere, der ikke som andre selv er opmærksomme på eget helbred. Det kan forbedre målgruppens helbred på langt sigt og har potentialet til at reducere dyre indlæggelser i hospitalssektoren.

På den baggrund er det frustrerende, at evalueringen af sundhedstjek indtil videre har været behandlet med larmende tavshed fra politikerne på Christiansborg herunder sundhedsminister Magnus Heunicke.

En positiv evaluering er ikke ensbetydende med, at sundhedstjekket bliver indført af sig selv. Der er brug for nogen, som presser på. Og det vil Lev gøre. Landsformand for Lev Anni Sørensen siger:

- Sundhedstjek for mennesker med udviklingshandicap har været en mærkesag for Lev i mange år, og med udgangspunkt i denne evaluering vil vi fortsætte presset. En af de første døre, vi vil banke på, tilhører sundhedsminister Magnus Heunicke. Han er som bekendt socialdemokrat, og det må give grobund for en god snak, da partiet selv har sundhedstjek som del af sin handicappolitik.

Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 1 2020