Foto: Privat 26.06.2020

Arbejdsskader i dagtilbud - anerkendelse afhænger af arbejdets nytteværdi

Af Sonja Pelle Nielsen, Levs rådgivning

Dorthe Baden var som altid venlig og ville gerne hjælpe den dag i juni 2015, da pædagogerne i aktivitets- og samværstilbuddet bad hende om at hente en grill ned fra en hems. Pædago­gerne og de mandlige brugere skulle på fisketur og have grillen med. Så Dorthe gjorde, som hun blev bedt om. Pædago­gerne havde jo nok at se til.

Men der var otte trin op til første hånd­liste at støtte sig til på stigetrappen op til hemsen. Og de trin bliver skæbne­svangre for Dorthe. Hun mister balan­cen og styrter ned på skulder og hoved. Skaderne er alvorlige: Hun pådrager sig otte brækkede ribben, brud på højre kraveben, flænge i hovedet, blødninger i hjernen og traumatiske forandringer af frontallappen.

I de næste to måneder er Dorthe indlagt på Odense Universitetshospital, i de første fem uger ligger hun i koma. Herefter følger et langt behandlings- og genoptræningsforløb på blandt andet Hamlet Neurocenter.

Her næsten fem år senere har Dorthe langt om længe fået en samlet er­statning på omkring en halv million kroner. Afgørelsen er vigtig – ikke bare for Dorthe, men også helt generelt, for det er en anerkendelse af, at ulykker på aktivitets- og samværstilbud kan være arbejdsrelaterede, og den tilskadekom­ne kan være berettiget til erstatning.

Nej til ansvar og erstatning
Sagen har været lang og kompliceret. Dorthes mor, Bodil Lundegaard Jensen, anmeldte i første omgang sagen til kommunen:

- Efter vores opfattelse så måtte kom­munen have ansvaret for ulykken, for Dorthe havde udført et arbejde for dem på deres værksted, forklarer Bodil.

Men kommunen var ikke af samme opfattelse.

- Samarbejdet med kommunen har været meget konfliktfyldt. Ikke bare var vi en familie i krise og i stor frygt. Vi vidste jo ikke, om Dorthe overhovedet ville overleve. Oven i det modarbejdede kommunen en anmeldelse til Arbejds­skadestyrelsen, var nølende med at give mig de nødvendige blanketter og op­lysninger, og min mand og jeg oplevede den som særdeles tilbageholdende med at tage sit ansvar som arbejdsgiver på sig. Vi oplevede, at de fortalte os, at det ikke var rigtigt, at Dorthe var berettiget til en erstatning.

Det er dog ikke kun kommunen, der er afvisende. Arbejdsmarkedets Erhvervs­sikring (AES) giver i maj 2017 afslag på at anerkende ulykken som en arbejds­skade, der kan give erstatning efter Arbejdsskadeloven. AES finder ikke, at Dorthe er omfattet af loven. AES begrunder afslaget med, at Dorthe ikke udførte arbejde med nytteværdi, da hun var visiteret til et tilbud efter servicelo­vens §104, at hun skulle hente en grill, at hun modtager råd og vejledning i for­bindelse med udførelse af opgaverne, og at der ikke var en økonomisk gevinst (for kommunen, red.) ved udførelsen af opgaven.

Fra 0 til 500.000 kr.
Efter afslaget kontakter Bodil Levs rådgivning, som ikke er enig i AES' vur­dering. På Levs initiativ bliver advokat Søren Kjær Jensen koblet på Dorthes arbejdsskadesag. Søren Kjær Jensen er specialist i arbejdsskadesager.

Søren Kjær Jensen vurderer, at der både er tale om en arbejdsskade, og at det kommunale center er ansvarlig for skaden, hvad enten der er tale om en arbejdsskade eller ej. Han anker afgørel­sen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik­ring og fremfører to hovedargumenter. For det første har Dorthe alle de år, hun har været på det beskyttede værksted, det vil sige siden 1997, udført arbejde og arbejdslignende funktioner og er sågar blevet aflønnet med et særligt ho­norar. Dorthe udførte arbejdsopgaverne selvstændigt, men blev som de fleste andre givet råd og vejledning, hvis det var nødvendigt. Hun udførte altså ge­nerelt et ’rigtigt’ arbejde med en såkaldt nytteværdi – mere om det senere.

For det andet blev Dorthe bedt om at hente en grill ned fra hemsen og denne grill skulle anvendes. Der var således ikke tale om, at hun af sig selv fandt på at hente grillen. Grillen skulle bruges, og havde Dorthe ikke hentet den, skulle en anden have hentet den.

I forhold til kommunens ansvar, vurde­rede han, at det ikke var forsvarligt at transportere en grill, der skulle bæres i begge hænder ned ad en stige - "Når henses til, at hun skulle bære en grill, og dermed nødvendigvis bruge begge hænder til at holde grillen”, som det er formuleret af Søren Kjær Jensen. Dorthe havde altså ikke en hånd fri til at holde fast i noget. Det argument betegner ad­vokaten som ansvarspådragende. Søren Kjær Jensen understreger yderligere sin pointe med, at selvom Dorthe var blevet bedt om at hente noget, der ikke havde en arbejdsmæssig nytteværdi – og der­for ikke ville være en arbejdsskade – så havde kommunen et ansvar for, at det der skulle hentes også kunne transpor­teres forsvarligt.

AES anerkender skaden i januar 2019 og vurderer, at Dorthe har en méngrad på 45 procent. AES tilkender Dorthe erstatning for varige mén og ikke for tab af erhvervsevne, da denne allerede ved ulykkestidspunktet var væsentligt nedsat. Dorthe tilkendes en erstatning på 404.325 kroner.

Sidst i 2019 anerkender Odense Kom­mune sit erstatningsansvar i forhold til dele, der ikke dækkes af arbejds­skadelovgivningen - eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte og ødelagt tøj. Odense udbetaler derfor i 2019 88.000 kroner til Dorthe.

Hun går således fra en erstatning på 0 kroner til en samlet erstatning på knap 500.000 kroner.

Nytteværdi handler ikke kun om økonomi
’Nytteværdien’ af Dorthes arbejde er det helt centrale element i forhold til, om hun kunne få erstatning i henhold til Arbejdsskadeloven. Og det er selvfølge­lig ikke kun i Dorthes sag – sådan er det generelt. Hvis der ikke er en ’nytteværdi’, men der i stedet er tale om aktivitet og samvær, vil det ikke være omfattet af Arbejdsskadeloven.

- Men nytteværdi handler ikke kun om økonomisk indtjening kontra ingen indtjening. For at vurdere et arbejdes nytteværdi, bør man ud over det øko­nomiske aspekt - indtjening til arbejds­giver og løn/honorar til den ansatte - se på, om andre skulle have udført det, hvis ikke den tilskadekomne gjorde det. Det fortæller advokat Søren Kjær Jensen.

- I denne sag skulle en anden medarbej­der så have hentet grillen ned. Det kan også være en medarbejder, som vasker gulv i kantinen, glider og derved får en varig personskade. Nu skal en anden så vaske gulvet. Der er ikke indtjening for et beskyttet værksted ved at have et rent gulv, men et rent miljø er væsent­ligt på en arbejdsplads, og dermed har gulvvasken nytteværdi.

- Det er også min opfattelse, at menne­sker med udviklingshandicap i kon­krete tilfælde kan være berettigede til erstatning, hvis de eksempelvis kommer til skade i frokostpausen i arbejdstiden eller ved en idrætsdag på værkste­det eller under træning til denne. En arbejdsskade opstår ikke altid direkte under arbejdets udførelse eller er en konsekvens af udførelsen, men kan også ske i sammenhæng med udførelse af arbejde.

Afgørelsen i AES og Dorthes erstatning er væsentlig, både fordi den understre­ger arbejdsskadebegrebet – også på en arbejdsplads som Dorthes – og fordi den understreger, at stedet har en om­sorgspligt overfor beboerne, hvad enten de udfører arbejde eller ej.

- Sagen viser, at arbejde på aktivitets- og samværstilbud kan være et ’rigtigt’ ar­bejde med en nytteværdi. Hvis jeg skal give et godt råd til andre i en lignende situation som Dorthe, så er det vigtigt at være opmærksom på netop nyttevær­dien af arbejdet.

Dorthes liv efter ulykken
Dorthe bor nu hos sine forældre. Hen­des liv er fuldstændigt ændret, og hun er afhængig af andres hjælp. Hendes personlige bevægelsesfrihed og evne til selvstændigt at vælge og gøre ting er minimal, da hun eksempelvis er blevet afhængig af andre til at ledsage sig. Før tog hun selv busser og bevægede sig rundt i byen. Hun kan ikke længere selv klare sin personlige hygiejne eller påklædning og skal guides i langt de fleste gøremål og aktiviteter.

Dorthe går stadig på samme aktivi­tetstilbud – her kender hun de fysiske rammer, og hun holder jo af de andre brugere og personalet.

 

BOKS

Arbejdsskadeloven

For at være omfattet, skal man være ansat hos en arbejdsgiver til at udføre arbejde. En arbejdsgiver kan være en privat eller offentlig virksomhed.

Der kan udbetales erstatning for varige personskader, der er opstået i sammenhæng med arbejdets udførelse.

Brugere på tilbud efter servicelovens §§103 og 104 er ikke ansatte, men dette medfører ikke automatisk, at tilskadekomne dermed er udelukkede fra at kunne være berettigede til erstatning i tilfælde af en skade. Uanset beskæftigelse eller tilbudsgrundlag må man vurdere, om tilskadekomsten skete under udførelsen af et reelt stykke arbejde med nytteværdi for værksted eller privat arbejdsgiver. Det skal således ske en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

BOKS

Lev kan hjælpe, hvis du er i tvivl

Mennesker med udviklingshandicap er en del af arbejdsmarkedet - både på almindelige arbejdspladser og ved at udføre arbejds­opgaver på beskæftigelsestilbud efter serviceloven. Heldigvis oftest uden skader, men skader sker som i sagen med Dorthe. Når medarbejdere med udviklingshandicap kommer til skade, er det derfor vigtigt, at der sker en relevant, konkret og korrekt vurde­ring af sagens oplysninger for at vurdere, om arbejdsskaden er omfattet af lovgivningen, og at denne vurdering ikke baseres på forudantagelser om mennesker med udviklingshandicaps evner til opgaveudførelse og arbejdsindsatser.

Hvis du som medlem af Lev er i tvivl, om en sag er omfattet af arbejdsskadelovningen, så kontakt rådgivningen for en vurdering.

Rådgivningen kan kontaktes på 8038 0888 eller raadgivning@lev.dk. Telefontid: Mandag til onsdag kl. 10-12.

Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 4 2020