Foto: Ricky John Molloy 26.06.2020

Corona-nedlukningen viser: Det gør ondt at være afskåret fra sit dagtilbud

Af Anni Sørensen, leder i Lev Bladet nr. 4

Sådan fortæller en pårørende i Levs undersøgelse om effekten af nedlukning af en række tilbud for mennesker med udviklingshandicap på grund af faren for corona-smitte.

Corona-krisen har haft store konsekvenser for mange danskere – bestemt også for børn, unge og voksne med udviklingshandicap. Det er det entydige resultat af den spørgeskemaundersøgelse, som Levs sekretariat gennemførte i begyndelsen af maj måned, og som blev besvaret af flere end 450 pårørende. Den lange nedlukning af eksempelvis beskyttede værksteder, aktivitets- og samværstil­bud, STU-skoler og specialbørnehaver har været nærmest konsekvent, og rigtig mange har oplevet, at deres ledsageordning eller den socialpædagogiske støtte er stoppet.

Som du kan læse i artiklen her i bladet om undersø­gelsens resultater, angiver de pårørende generelt, at corona-nedlukning har haft markante negative konsekvenser for mennesker med udviklingshan­dicap. Mere end 70 procent angiver eksempelvis, at nedlukning af dagtilbud har haft en negativ konsekvens for den berørte borgers trivsel i nogen eller markant grad.

Undersøgelsen er gennemført i relation til corona­situationen, men resultaterne er samtidig med til at illustrere, hvor vigtige de forskellige tilbud om beskæftigelse, aktivitet og uddannelse er for langt de fleste mennesker med udviklingshandicap. Ned­lukningen har vist os, hvordan mistrivslen eksplode­rer, når man fratager en sårbar gruppe mennesker deres mulighed for at tage del i aktiviteter uden for deres botilbud.

Dermed er undersøgelsen også et vigtigt indspark i en mere generel diskussion, som Lev har været me­get engageret i. Tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud har således i en årrække været under pres i en del kommuner, hvor vi har set mange forringede serviceniveauer – fra en standard på fire til fem dages beskæftigelse/aktivitet ugentligt, til to til tre dage.

I flere omgange blev denne kommunale praksis tilmed forsøgt understøttet fra skiftende regerin­ger. Både i 2014 og 2016 spillede regeringerne (henholdsvis SR og V) ud med servicelovs-reformer, der reelt ville begrænse borgernes rettigheder og give kommunerne mere 'fleksible' rammer – blandt andet i relation til bor­gernes rettighed til et beskæftigelses- eller et aktivitets- og samværstilbud. Overskriften var ’tilbudsvifte’ eller ’indsatskatalog’, men begge udspil var alvor­lige trusler mod den ret til et dagligt miljø­skifte og en meningsfuld hverdag, som hidtil har været gældende. Begge reformforslag blev hel­digvis afværget på dette punkt, men mange kommuner har alligevel fortsat forringelserne – om end i mindre markant grad end vi ellers kunne have frygtet.

Med resultaterne af Levs corona-undersøgelse har vi fået et tydeligt billede af, hvilken afgørende rolle beskæftigelse og aktivitet i hverdagen spiller for livskvaliteten for mange mennesker med udviklings­handicap: Muligheden for at være en del af et andet hverdags- og arbejdsfællesskab end medbeboerne i botilbuddet, for at komme uden for matriklen, for at bidrage med sin indsats og få anerkendelse – og muligheden for at samarbejde med andre og udfol­de sin kreativitet. Det er nogle af de helt grundlæg­gende kvaliteter, som opnås med denne type tilbud, hvis kvalitet har en tendens til at blive overset.