Anni_Sørensen_3_HIGH.jpg Foto: Ricky John Molloy 19.05.2020

Genåbning af handicappolitikken nærmer sig. Vi er klar

Det ser indtil videre ud til, at Danmark klarer sig gennem coronakrisen uden de ekstreme belastninger af sundheds­væsenet, som vi desværre har set i flere andre lande. Kurverne for borgere her i landet, som er smittede, indlagte, på intensiv, i respirator eller døde dækker over mange skæbner – også blandt mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Men noget der ligner et katastrofescenarie, som mange fryg­tede, er heldigvis blevet afværget.

Leder i Lev Bladet nr. 3 af landsformand Anni Sørensen

Det skyldes en tidlig og resolut indgriben fra regering, Folketing og myndigheder – og en befolkning, som har lyttet og æn­dret adfærd. Men det har samtidigt været et indgreb, der ikke har kunnet undgå at få endog meget store konsekvenser for manges hverdag.

Det gælder i høj grad også børn, unge og voksne med udviklingshandicap og deres familier. Nedlukningen af STU’er, skoler, dagtilbud, beskæftigelses-og samværstilbud har vendt hverdagen på hovedet for en stor gruppe men­nesker, som for manges vedkommende i forvejen er skrøbelige. Hertil kommer de besøgsrestriktioner i botilbud, der i mange uger har ført til omfattende social isolation. Som statsminister Mette Frederiksen sagde det på et pressemøde den 30. marts, så beder vi i denne tid de svageste om at være de stærkeste.

Den igangværende forsigtige genåb­ning af samfundet skal naturligvis også omfatte hverdagen for mennesker med udviklingshandicap. Lev har opfordret til, at der nu lægges konkrete planer for, hvordan tilbud gradvist kan genåbnes. Og til at der udsendes retningslinjer for, hvordan besøgsrestriktionerne i botil­bud kan lempes. Her skal der afsættes de nødvendige ekstra ressourcer, så smit­tespredningen fortsat bekæmpes, og så de særligt sårbare fortsat beskyttes ef­fektivt. Således er vi ganske enkelt nødt til også at forholde os til de alvorlige konsekvenser, som nedlukningen har for den psykiske sundhed. Og for men­nesker med udviklingshandicap i helt særlig grad som resultat af de store ændringer i hverdagens faste rutiner og trygge vaner.

Coronakrisen har også udviklet sig til en omfattende, global økonomisk krise. Den økonomiske aktivitet er sat på vågeblus og arbejdsløsheden er voldsomt stigende – og staten har måttet træde til med store hjælpepak­ker. Vi må håbe på en hurtig genopret­ning af både den danske og den globale økonomi, men det er utvivlsomt en ny virkelighed, der i en periode møder os på den anden side af epidemien.

Med den begyndende genåbning nær­mer vi os samtidigt en virkelighed, hvor vi igen skal til at arbejde med de mange centrale handicappolitiske dagsordener, som vi havde god medvind på helt op til, at coronaen ramte landet. Vi skal genstarte drøftelserne med regeringen og Folketinget om, hvordan vi sikrer kvalitet, retssikkerhed og solidarisk finansiering på det specialiserede handicapområde; hvordan vi får indført retten til et opsøgende sundhedstjek; hvordan vi forbedrer forholdene for børnefamilier med et barn med handi­cap; hvordan vi bekæmper ensomheden samt en lang række andre væsentlige handicappolitiske dagsordener.

Så selvom de handicappolitiske dagsordener på mange måder er sat på pause lige nu, så er vores ambitionsniveau for de nødvendige forandringer på ingen måde sænket. Her glæder det mig, at det tilsyneladende heller ikke er tilfældet for social-og indenrigsminister Astrid Krag. I et interview her i bladet understreger hun blandt andet, at coronakrisen ikke skal ”… bruges som en løftestang til at forringe velfærden på det specialiserede socialområde. Det er jeg og regeringen meget optaget af.” Den melding er et lyspunkt i en ellers mørk tid og noget, som vi vil holde ministeren og det øvrige Folketing op på.