Foto: Privat
11.05.2020
Laust flyttede hjem, så nu kan han gå på arbejde
Da Danmark lukkede ned i marts på grund af COVID-19, skyndte Laust Hansen sig at flytte fra sit bofællesskab og hjem til sine forældre. Det har betydet, at han i modsætning til sine bofæller, nu er startet på sit arbejde i kantinen på Holbæk VUC.
Af freelancejournalist Kim H. Andreasen
Nu begynder genåbningen af Danmark ovenpå næsten to måneders COVID-19 nedlukning. Men der er forskel på, hvordan man som borger med udviklingshandicap kan komme i gang med sin dagligdag igen.
Et eksempel er 43-årige Laust Hansen. I marts, da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, flyttede han hjem til sine forældre
- Laust bor til daglig i et kommunalt bofællesskab for mennesker med udviklingshandicap. Men da han så pressemødet med statsministeren, blev han meget nervøs for os herhjemme, fordi han hørte, at særligt gamle var udsat. Så han tog hurtigt en beslutning om at tage hjem og passe på os, fortæller Lausts mor, Sytter Kristensen.
Selvfølgelig har Laust savnet sine bofæller og sit arbejde her de seneste uger.
- Men når statsministeren og dronningen siger, at det er sådan, så lytter Laust, og han har accepteret tingenes tilstand, siger Sytter Kristensen.
Da først Laust flyttede hjem, måtte han ikke komme tilbage i bofællesskabet, så han er blevet hos sin mor og far under hele nedlukningen. Derfor fik han - i modsætning til sine bofæller - lov til at starte på sit beskyttede job i kantinen hos VUC i Holbæk, da de åbnede op for undervisning af de elever, som skal have studenterhuen på til sommer.
- Laust har Downs syndrom, og det betyder, at han har flere forskellige følgesygdomme - bl.a. et svagt immunforsvar og søvnapnø, men lægen sagde god for, at han kunne komme på arbejde, og det er han virkelig glad for, siger Sytter Kristensen.
Var Laust blevet hjemme boende hos sig selv i bofællesskabet, havde han ikke fået lov at tage på arbejde, da stedet er underlagt de kommunale COVID-19 restriktioner. Men paradoksalt nok har Laust nogle kammerater fra et privat opholdssted, som har fået lov at tage på arbejde - også selv om de bor 12 mennesker sammen.
- Det kan godt være svært for både brugerne og de pårørende at forstå, at der er forskel på, hvad man må, og hvad man ikke må, og at det afhænger så meget af, om du bor derhjemme eller på et privat eller offentligt botilbud. Jeg håber, at der snart bliver åbnet mere op - bl.a. for de kommunale aktivitetstilbud - for det er svært, når man ikke kan give sin søn eller datter et konkret svar på, hvornår de kan komme afsted til aktivitet eller arbejde igen, siger Sytter Kristensen.
Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 3 2020
