Fra Lev Bladet nr. 4 maj 2019
22.05.2020
Ret til overvågning – men kun om natten og kun for de få
Lev har i dag sendt høringssvar på lovforslaget om indførelse af ret til overvågning for unge, der modtager hjælp efter §95, stk. 3. Forslaget er et vigtigt fremskridt for en mindre gruppe unge og deres familier, men der er også væsentlige mangler ved den ordning, som nu indføres, skriver Lev i høringssvaret
I maj 2015 slog Vestre Landsret fast, at servicelovens §95, stk. 3. ikke kan benyttes til overvågning. Siden da har en mindre gruppe særligt sårbare familier været i klemme, fordi de ikke længere kan få det nødvendige tilskud til pasning af deres voksne barn i hjemmet.
Et langstrakt og vedvarende pres fra flere handicaporganisationer – og fra de ramte familier selv – endte i december 2019 med en finanslovsaftale, hvor der blev afsat penge til lovændring, så en del af de ramte familier fremadrettet kan få bevilget overvågning i forbindelse med deres BPA §95-ordning. 30 mio. kr. i 2020 og 60 mio. kr. årligt i de kommende år.
Den finanslovsaftale er nu blevet til et lovforslag som Folketinget skal behandle og vedtage inden sommerferien. Men den lovændring, der lægges op til, vil langt fra løse de store udfordringer, som familierne har stået med – og det er også en mindre del af dem, som har behov, der bliver hjulpet med lovændringen.
I høringssvaret udtrykker Lev taknemmelighed over, at man med lovforslaget imødekommer en del af de unge og deres familier, men at der er fortsat store uløste udfordringer.
Lovforslaget betyder nemlig, at tilskud efter §95 alene kan ydes til ’overvågning om natten’, og at overvågning alene kan bevilges til unge mellem 18 og 23 år. Hertil kommer en meget snævert afgrænset dispensationsmulighed i forhold til denne aldersgrænse (2 år). ”Disse ’indhegninger’ af muligheden for overvågning efter §95 forekommer både unødvendige og problematiske”, skriver Lev blandt andet i høringssvaret.
Afslutningsvis opfodrer Lev til, at der gennemføres en grundig evaluering af lovændringen. Blandt andet for at undersøge, hvor mange af de afsatte penge på finansloven, der rent faktisk anvendes til formålet:
”Der er i finansloven afsat 60 mio. kr. årligt til at kompensere kommunerne for ekstraudgifter ved den foreslåede ordning, hvilket forekommer at være et urealistisk højt beløb i forhold til målgruppens størrelse i den foreslåede ordning.
Vi finder derfor, at evalueringen bør foretage en detaljeret og dækkende analyse af kommunernes faktiske økonomiske udgifter, afledt af hjemlen til overvågning – samt af udgifterne ved de alternativer som iværksættes for den del af målgruppen, som har et overvågningsbehov, men som ikke er omfattet.”
