Det frie skolevalg
Det frie skolevalg gælder som udgangspunkt også forældre til børn med behov for specialundervisning. Det er en forudsætning for det frie skolevalg, at der er et relevant specialundervisningstilbud på den ønskede skole, og at der er plads.
Hvis I ikke ønsker at benytte det specialundervisningstilbud, som bopælskommunen har henvist jeres datter til, har I mulighed for at vælge et andet specialundervisningstilbud i bopælskommunen eller i en anden kommune. Det valgte skal svare til bopælskommunens tilbud. Det betyder, at man ikke kan vælge et tilbud, som er mere vidtgående. Hvis kommunen for eksempel peger på, at en specialklasse er tilstrækkelig, vil man som forældre umiddelbart ikke kunne vælge en specialskole. I vil godt kunne vælge et specialundervisningstilbud, der er mindre vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Man bruger en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) til at vurdere behovet. PPV udarbejdes af Pædagogisk Psykologisk rådgivning.
Når der er tale om specialundervisning, skal kommunen mindst en gang årligt revurdere, om behovet stadig er opfyldt, og om tilbuddet er det rigtige til jeres datter. Specialundervisningselever har som udgangspunkt også ret til at fortsætte i den skole, som de er optaget i, men hvis barnets specialundervisningsbehov ændrer sig, kan der henvises til en anden skole. Det er igen den pædagogiske-psykologiske vurdering, der danner grundlag for, om der er behov for ændringer.
Når man benytter frit skolevalg til en skole, som eksempelvis ligger længere væk end kommunens tilbud, har man ret til at modtage den transportudgift, som kommunen ville have haft til dens tilbud. Man kan dermed få afholdt udgifter til transport, som svarer til den befordring til distriktsskolen eller den skole, som kommunen har henvist til. Udgifter, der rækker herudover, skal eleven selv betale. Hvis kommunen ikke selv råder over et egnet tilbud, så skal kommunen betale for hele transporten til det relevante skoletilbud.
Reglerne om det frie skolevalg fremgår af folkeskolelovens § 36 stk. 3 og § 40 stk. 2.
Man kan klage over kommunens tilbud til Klagenævnet for specialundervisning, hvis man som forældre ikke mener, at det er tilstrækkeligt til at dække ens barns behov for specialundervisning. Klagenævnet kan ikke tage stilling til spørgsmålet om frit skolevalg, men kun til om kommunens undervisningstilbud tilgodeser barnets behov for specialundervisning.
