Foto: Hans Juhl 05.04.2016

Fosterdiagnostik - Før du tager stilling...

Risikovurderingen vil give dig et billede af, hvor stor risikoen er for, at dit foster har en kromosomafvigelse (eks. Downs syndrom) eller rygmarvsbrok. Denne risikovurdering kan altså ikke sige noget om andre sygdomme eller handicaps.
Som vordende forældre er det en god idé at tale om, hvad I hver især ønsker, og hvad I vil bruge eventuelle resultater af undersøgelsen til.

Hvis du vælger risikovurdering...
Risikovurderingen består af en nakkefoldsskanning alene eller suppleret med en blodprøve.

Ved blodprøven måles, hvor stor risikoen er for kromosomafvigelse og/eller rygmarvsbrok hos dit barn. Ved nakkefoldsskanningen måler man størrelsen af en lille væskebræmme i fostrets nakke. På baggrund af dette vurderer man, om der er øget risiko for kromosomafvigelser.

Disse undersøgelser er i sig selv ufarlige for mor og barn.
Hvis man kombinerer blodprøven med nakkefoldsskanningen, bliver prøven endnu bedre til at skelne mellem høj og lav risiko for Downs syndrom.
Din praktiserende læge vil løbende informere dig om de handicaps, der undersøges for, og hvilke muligheder du har for at indhente yderligere informationer.

Hvis risikovurderingen viser, at du, sammenlignet med andre kvinder på din alder, har en øget risiko for at få et barn med kromosomafvigelse eller rygmarvsbrok, vil du få tilbudt at få foretaget en moderkage- eller fostervandsprøve. Det vil med sikkerhed kunne påvise en kromosomafvigelse (f.eks. Downs syndrom) eller rygmarvsbrok. Moderkageprøven kan foretages, når du er 9-13 uger henne, fostervandsprøven når du er 14-18 uger henne
Undersøgelsen medfører en risiko for ufrivillig abort på omkring en procent.

Når du får svar på undersøgelserne...
Hvis en eller flere af undersøgelserne viser, at dit foster har et handicap, er det vigtigt, at du har et kvalificeret grundlag for at beslutte, hvad du videre vil gøre.
Din praktiserende læge, jordemoderen eller lægerne på dit hospital skal fortælle dig om organisationer, foreninger eller kontaktpersoner, der repræsenterer mennesker med det pågældende handicap eller sygdom.

Du skal orienteres om, hvilke muligheder du har for at få hjælp til dit barn, f.eks. har kommunen pligt til at hjælpe forældre med hjemmeboende, handicappede børn under 18 år.

Du kan også få henvisning til en genetisk afdeling, hvor den genetiske baggrund for Downs syndrom eller andre kromosomafvigelser kan forklares.

Du kan få yderligere informationer om støttemuligheder m.m. hos din kommune eller hos i LEVs Rådgivning.

Hvis du får brug for en samtalepartner
Hvad gør man, hvis ønskebarnet ikke er, som det skal være? Hvor kan man få mere information og viden om den situation, man står I?

Jo, mere man ved, jo mere finder nogen måske ud af, at de ikke ved. Det gælder ikke mindst, hvis der for eksempel bliver påvist en forhøjet risiko for, at barnet kan have et eller flere handicaps. Usikkerheden kan selvfølgelig mindskes ved at tale med ens praktiserende læge, familie og venner. Men for nogen er det måske ikke nok. Her kan LEV måske hjælpe, med en samtalepartner der giver interesserede mulighed for at tale med en, der har et personligt kendskab til det at få et handicappet barn.

Samtalepartneren

• skal forsøge at hjælpe forældrene til deres egen afklaring - uden at træffe afgørelse eller tage ansvaret for beslutningen
• skal vide, at det er op til den enkelte at træffe sit valg
• har erfaring med mennesker med udviklingshæmning
• har kendskab til, hvordan det er at være barn til en søskende med udviklingshæmning
• har viden om sorg og kriseprocesser
• har viden om hjælpe- og støttemuligheder i forhold til det at få et barn med særlige behov

Sådan kontakter du en samtalepartner
Henvendelser om ønske om samtalepartner sker gennem LEVs telefonrådgivning der er åben mandag til onsdag fra kl. 10.00 til 12.00. Telefonnummeret er 8038 0888.

LEVs rådgivning vil kontakte en rådgiver, som vil ringe familien op.