Socialministeren i samråd om Møllen-sagen: Meget kritisabelt
Socialminister Karen Hækkerup var torsdag i denne uge i et åbent samråd om Møllen-sagen og '39 glemte københavnere' i Folketingets Socialudvalg. Her betegnede hun sagen som "dybt bekymrende" og "meget kritisabel" og tyder på "dårlig etik". Ministeren har bedt om - og fået - en redegørelse om sagerne fra Københavns Kommune og vil følge sagen tæt. Oppositionen er ikke tilfreds og LEV efterlyser initiativer der giver styrket kvalitet og retssikkerhed i sagsbehandlingen.
På det åbne samråd var socialminister Karen Hækkerup (S) temmelig klar i sin kritik af, at Københavns Kommune i flere år undlod at gribe ind over for ulovlige forhold på et privat bosted for mennesker med udviklingshæmning. "Det vidner om manglende professionalisme og dårlig etik hos både botilbuddet og hos kommunen," sagde ministeren blandt andet.
For en lille måned siden kunne Berlingske afsløre, hvordan Københavns Kommune helt siden 2008 flere gange blev advaret om, at bostedet Møllen ikke havde styr på magtanvendelserne, brugte ulovlig videoovervågning og indespærring af beboerne. Efterfølgende har det tilmed vist sig, at hele 39 voksne med handicap har været placeret i tilbud, som ikke har været godkendt. Hverken direktionen eller socialudvalget i Københavns Kommune har tilsyneladende været informeret om beboerne.
Vil tilsynsreformen løse problemerne?
På det åbne samråd forklarede socialministeren, at hun har store forventninger til, at den såkaldte Tilsynsreform vil forhindre, at den slags sager kan opstå i fremtiden. Tilsynsreformen vil skabe større klarhed om, hvem der godkender sociale tilbud, og hvem der fører tilsyn - nemlig de fem kommende tilsynscentre - betegnet Socialtilsynet. De centre vil få en bedre faglighed i og mere præcise retningslinjer for tilsynet.
Lovforslaget om det nye Socialtilsyn behandles aktuelt i Folketinget og har opbakning fra samtlige partier. Også fra Hans Andersen fra Venstre og fra Dansk Folkeparti, som havde indkaldt ministeren i samrådet. Men på samrådet udtrykte blandt andre Karina Adsbøl (DF) skepsis for, om tilsynsreformen nu også vil løse alle problemer, når den træder i kraft engang omkring årsskiftet 2013/2014. Hun efterlyste klare konsekvenser for kommuner, der svigter deres ansvar i forhold til sårbare borgere: "Hvordan kan det være, at kommunerne gang efter gang bare kan gå ud og sige undskyld - vi lægger os ned. Og så siger ministeren bare: 'Det tager jeg til efterretning - det finder de ud af, og nu retter kommunen op' (…) Men hvad med dem, det er gået ud over i den periode?" spurgte Karina Adsbøl blandt andet. Ministeren kom ikke med entydige svar på, om det kunne få konsekvenser for kommunen. Men hun henviste til, at det i sidste ende kunne blive en sag for Tilsynet ved Statsforvaltningerne, hvis en kommune ikke overholder lovgivningen.
LEV: Bedre kvalitet og retssikkerhed i sagsbehandlingen
LEVs landsformand Sytter Kristensen er også kritisk over for, at fundamentale kommunale svigt er helt uden konsekvens: - Jeg er også fuld af positive forventninger til tilsynsreformen. Men den løser altså ikke problemet med kommunernes ansvarsfrihed. Uanset hvor fælt en kommune svigter - uanset om den træffer ulovlige afgørelser eller ikke følger op. Så er det uden konsekvenser.
- Vi er simpelthen nødt til at finde en model, som sikrer kvaliteten i sagsbehandlingen og opfølgningen på myndighedsniveau - det vil blandt andet sige en styrkelse af sårbare borgeres retssikkerhed. Det koster dyrt for borgerne, når kommunen svigter, men for kommunerne er det gratis. Det problem tager tilsynsreformen ikke fat på, udtaler Sytter Kristensen.