klap indstik - forside1_stor_beskåret.jpg 25.06.2013

Jobfesten

Et år efter at Projekt KLAP blev landsdækkende, er 120 mennesker med udviklingshæmning blevet ansat i job med løntilskud på det rigtige arbejdsmarked. Men der er plads til endnu flere…

Projekt KLAP kom i 2012 på finansloven. Siden er der landet over oprettet 259 stillinger hos især de 12 offentlige og private arbejdsgivere, der har indgået regionale og landsdækkende samarbejdsaftaler med KLAP. Og foreløbig er 120 af disse job blevet besat med udviklingshæmmede.
- Det resultat er vi selv ganske tilfredse med. Tallene viser, at det er muligt at skaffe job på det ordinære arbejdsmarked som alternativ til de beskyttede værksteder, siger Dan R. Schimmell, politisk konsulent i LEV.

Det er KLAPs fem regionale konsulenter, der sammen med projektets virksomhedskonsulent og sekretariatet i Høje Taastrup står for alt det praktiske. De har kontakten til udviklingshæmmede på de beskyttede værksteder og ungdomsuddannelserne, ligesom de hjælper virksomhederne med det nødvendige papirarbejde i forhold til blandt andet de kommunale jobcentre.

Alle ledige stillinger bliver i øvrigt annonceret på jobnet.dk.

Ny folder - her kan du se eksempler på udviklingshæmmede, som via KLAP er kommet ud på arbejdsmarkedet.