Pædagogisk ledsagelse kan ydes i udlandet
Det har været en udbredt opfattelse, at loven forbyder kommunerne at give for eksempel udviklingshæmmede deres pædagogiske bistand med til udlandet. Men det er en misforståelse.
Det er den såkaldte udlandsbekendtgørelse, som er anledningen til misforståelsen. Bekendtgørelsen opremser udtømmende en række handicapkompenserende ydelser og indsatser, som borgeren (modtageren) har ret til at tage med til udlandet på kortere ophold. Det drejer sig for eksempel om BPA efter Servicelovens § 96 eller ledsageordningen efter § 97, og flere andre kompenserende ydelser.
Men udlandsbekendtgørelsen nævner ikke socialpædagogisk bistand efter Servicelovens § 85. Og det er her misforståelsen er opstået.
Mange har nemlig ment, at når socialpædagogisk bistand efter § 85 ikke nævnes i udlandsbekendtgørelsen, så betyder det, at det er forbudt for kommunen at yde denne type hjælp på kortere ophold i udlandet.
Men sådan forholder det sig ikke. Kommunen må gerne yde socialpædagogisk bistand til borgere under kortere udlandsophold. Det skriver ministeriet i et brev til KL:
"Det er ministeriets opfattelse, at kommunerne har mulighed for at tilrettelægge indsatsen sådan, at socialpædagogisk bistand, herunder socialpædagogisk ledsagelse kan medtages under sædvanlige udflugter og ferier i udlandet."
Forskellen mellem de ydelser, som er direkte omtalt i udlandsbekendtgørelsen og socialpædagogisk bistand efter § 85 er, ifølge ministeriets brev, at det kun er ydelserne som nævnes i bekendtgørelsen, hvor borgeren har en decideret ret til at tage hjælpen med.