Foto: Hans Juhl
21.05.2015
Ødelæggende madkultur for de udviklingshæmmede
Fødevareministeriets såkaldte måltidsråd om at lære at lave mad, bruge råvarer og spise sammen gælder ikke for de udviklingshæmmede.
Debatindlæg af LEVs landsformand, Sytter Kristensen, bragt i JP i går, den 20. maj.
Sidste efterår satte fødevareminister Dan Jørgensen gang i en debat om danskernes madkultur. Ministeren mente, at vi har brug for en madrevolution helt ude i hverdagskøkkenerne, fordi danskerne bliver federe og federe.
Ministeren afsatte 1 mio. kr. til at få madkulturen på dagsordenen, og det mundede for nylig ud i nogle gode råd, som skal sætte skub i revolutionen af danskernes madkultur i retning af »mere grønt, frugt, fisk og fuldkorn – mindre sukker, salt og mættet fedt«.
Det skal blandt andet ske ved at følge ministeriets såkaldte måltidsråd, der kort sagt lyder: »Lær at lave mad – brug råvarer – spis sammen«.
Fødevareministerens kampagne mødte en del kritik – nogle var forargede over, at ministeren på denne måde gjorde sig til dommer over danskernes madkultur – helt hjemme i privaten ved køkkenbordet.
Slut med at lave mad sammen
Samme forargelse ser vi pudsigt nok ikke, når det gælder en anden madrevolution, som har fundet sted de senere år.
En revolution, som tilmed føres ud i livet på en måde, der forekommer en del mere diktatorisk end de ”gode råd” fra fødevareministeren.
Mange mennesker med udviklingshæmning har nemlig oplevet en decideret revolution i deres madkultur i løbet af de seneste fire-fem år, fordi de er blevet frataget den pædagogiske hjælp til at fremstille deres egne måltider i fællesskab med andre. I stedet henvises de til færdiglavede pakker med en uges retter fra kommunens centralkøkken, som de hver især kan opvarme i mikroovnen.
Væk er muligheden for at lære at lave mad sammen af råvarer – og det naturlige i at spise sammen smuldrer lige så stille. En hel voksentilværelse, vel at mærke.
De sårbares fællesskab
Revolutionen i udviklingshæmmedes madkultur sker ikke, fordi de har lyttet til gode råd fra fødevareministeren. Nej, revolutionen sker efter diktat udstedt af regnedrengene på rådhuset – for der er penge at spare ved at ødelægge sårbare menneskers fællesskab og madkultur.
De gældende regler siger nemlig, at kommunerne kan opkræve betaling for lønomkostninger ved madfremstilling, når maden leveres som mikromad fra centralkøkkenet, men ikke når maden tilberedes hjemme hos borgeren med pædagogisk støtte.
Håndfast indgriben i privatlivet
Centralkøkkenernes tilbagevenden er et tankevækkende eksempel – blandt mange – på et menneskesyn, hvor udviklingshæmmede betragtes som nogle særlige mennesker, hvis liv en myndighed godt kan tillade sig at revolutionere med en håndfast indgriben i privatlivet – uden at det giver anledning til nævneværdig forargelse.
Jeg synes, det kunne være spændende – og på sin plads – at høre, hvad fødevareministeren siger til, at offentlige myndigheder på denne måde undergraver ministerens madrevolutionære ambitioner.
