23.10.2015
Skæv reform giver politiske bekymringer
Folketingets beskæftigelsesordførere undsiger på stribe førtidspensionsreformens virkning i forhold til unge med udviklingshæmning: Det er dybt problematisk, at så mange udviklingshæmmede ikke længere kan få pension. LEVs landsformand kræver nu, at der kommer handling bag, så der kan blive rettet op på skævhederne.
Af Tina Mou Jakobsen, politisk konsulent i LEV
Det er en ommer. Det må være konklusionen på de svar, som LEV har fået fra en række beskæftigelsesordførere i Folketinget om førtidspensionsreformen og dens virkning på mennesker med udviklingshæmning. Helt konkret er det i dag kun cirka halvdelen af unge udviklingshæmmede, der tildeles førtidspension i forhold til før reformen. I stedet bliver de visiteret til udsigtsløse arbejdsprøvninger.
Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale svarer blandt andet, at ”vi var dengang opmærksomme på den særlige problemstilling, der er omkring unge udviklingshæmmede og førtidspension. Vores holdning var – og er – at denne gruppe fortsat skal tilkendes førtidspension, da vi her har et gøre med nogle af vores allersvageste borgere.”
De radikale var med i forliget om reformen, men er enige med LEV i, at reformen har haft de forkerte konsekvenser for udviklingshæmmede. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokraterne, der også var med i forliget, følger op med en konstatering af, at det skal sikres, at ” … de unge mennesker, der jo under ingen omstændigheder har andre muligheder end førtidspension, ikke kommer i klemme. Det var intentionen, og det skal også være praksis.” Karsten Hønge fra SF, som også lagde stemmer til forliget, er overrasket over udviklingen: ”Det har aldrig været et mål, at så mange færre udviklingshæmmede skulle have pension.”
Regeringspartiet Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, er mere tøvende: ”Det er et selvstændigt formål med førtidspensionsreformen at reducere antallet af personer, der tilkendes førtidspension, og at flere personer i stedet får et liv med uddannelse og arbejde.” Men på spørgsmålet: ”Er du tryg ved udviklingen på området set i lyset af, at mange udviklingshæmmede og deres pårørende ikke har ressourcerne til at klage over kommunens afgørelser?”, svarer han: ”Fra politisk hold følger vi naturligvis implementeringen af reformen tæt, og det er også årsagen til, at beskæftigelsesministeren vil indkalde til et forligskredsmøde i efteråret 2015.”
Hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten var en del af forligsgruppen bag fleks- og førtidspensionsreformen. De mente begge, at det ville ramme de svageste hårdt. Begge partier er derfor også positive over for, at der bliver gjort noget på Christiansborg for at sikre, at netop de svageste bliver sikret førtidspension. Det er Alternativet, der ikke var i Folketinget, da forliget blev vedtaget, også.
Sytter Kristensen, formand for Landsforeningen LEV, mener, at ordførernes svar viser, at det nu er tid til handling:
- LEV har gennem sin rådgivning fået mange henvendelser fra borgere og pårørende, som har oplevet, at kommunerne fortsætter den meget restriktive tilkendelsespraksis – også selvom det burde være tydeligt for enhver, at der er tale om borgere, som aldrig bliver selvforsørgende. Vi kan ikke være bekendt at sende unge udviklingshæmmede ud i lange afklarings- eller ressourceforløb, som alligevel ender med en førtidspension. Det skaber utryghed hos både den udviklingshæmmede og de pårørende.
Tallene taler for sig selv
Ankestyrelsens statistik over ny-tilkendelser af førtidspension viser, at der i perioden fra 2009 til 2012 var mellem 508 og 673 personer under 30 år, som fik tilkendt en førtidspension med begrundelserne ”mental retardering” eller ”Downs syndrom”. Men efter førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft i 2013, faldt antallet til blot 276. Det lave niveau for tilkendelser fortsatte i 2014, og Ankestyrelsens opgørelse for første kvartal af 2015 viser, at antallet her var 81. Hvis den udvikling fortsætter i de tre øvrige kvartaler af 2015, vil der altså i år blive tildelt førtidspension til cirka 320 personer. Det er en lille stigning i forhold til 2014, men stadig væsentligt under tallene fra før reformen trådte i kraft.
Hyrdebrev uden effekt
På baggrund af den bekymring og kritik, som blandt andet LEV havde rejst over for daværende socialminister Manu Sareen, udsendte ministeren i september 2014 et hyrdebrev til kommunerne. Her påpegede socialministeren, at reformen ikke var tiltænkt unge, som ikke havde andre muligheder. Ministerens skrev, at hans forventning til reformen var, at tilgangen til førtidspensioner ville være relativt uændret for de fleste handicappede, herunder udviklingshæmmede. Der er tale om sager, hvor der både før og efter reformen i langt de fleste tilfælde skal tilkendes førtidspension, mente ministeren.
Manu Sareen slog derfor fast, at kommunerne skulle være opmærksomme på, at der skulle tilkendes førtidspension – herunder til unge – hvis det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Hyrdebrevet har desværre ikke haft nogen nævneværdig effekt, for ifølge Ankestyrelsens tal ser den restriktive tilkendelsespraksis stort set ud til at fortsætte. Selv med den beskedne stigning i tilkendelserne i 2015 er der stadig meget langt til niveauet fra før reformen.
Minister: Afgørende med individuel vurdering
LEVs rundspørge til beskæftigelsesordførerne har fået Finn Sørensen (EL) til at stille beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen en række spørgsmål i Folketingets Beskæftigelsesudvalg om førtidspension til udviklingshæmmede. Finn Sørensen spørger blandt andet ministeren, hvordan regeringen vil sikre, at kommunerne efterlever lovens intentioner om, at udviklingshæmmede er en målgruppe, hvor det oftest er formålsløst med arbejdsprøvninger og ressourceforløb.
Det spørgsmål svarer ministeren ikke direkte på, men understreger, at ”udviklingshæmning kan dække over betydelige forskelle i begrænsninger og udviklingsmuligheder. Derfor er det afgørende, at der i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering.” Det er LEVs formand, Sytter Kristensen, sådan set enig i, men understreger samtidig:
- Selvfølgelig skal man altid foretage en konkret vurdering, for man kan ikke skære folk over en kam. Det gælder udviklingshæmmede såvel som alle andre. Ministeren erkender faktisk, at personer, der er så syge eller har så åbenlyse funktionsnedsættelser, at det ikke giver mening at udvikle arbejdsevnen, skal undtages fra ressourceforløb og skal tilkendes førtidspension. Forhåbentlig får han snart øjnene op for, at langt de fleste udviklingshæmmede aldrig vil komme i nærheden af en arbejdsevne, der i sig selv kan sikre et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag.”
Fælles ansvar at få rettet op
Om de politiske ordføreres bekymringer her i bladet står til troende, kan kun tiden vise. Alle ordførerne har i hvert fald givet til kende over for LEV, at den situation, vi ser i dag, er uholdbar og slet ikke var hensigten med reformen. Uanset partifarve – rød eller blå – må det være et fælles ansvar at få rettet op på de utilsigtede konsekvenser af reformen, som har efterladt mange udviklingshæmmede med et kommunalt afslag på førtidspension og dermed et utilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har indtil videre været kaldt i samråd den 6. oktober om regeringens politik på blandt andet førtidspensionsområdet, men da samrådet fandt sted efter LEV-redaktionens deadline, bringer vi omtalen af samrådet i næste nummer af LEV-bladet.
Artiklen er bragt i LEV Bladet nr. 6, 2015
