22.02.2016
Boligrapport blev adgangsbillet til kommunen
Ved at sammenstille antallet af boliger til voksne mennesker med udviklingshæmning med de kommende års forventede efterspørgsel har en LEV-kreds fået stor indsigt i et for mange medlemmer helt centralt tema, nemlig hvor kan mit barn komme til at bo, når det flytter hjemmefra. Nu arbejder man i kredsen på at påvirke Hørsholm Kommunes planlægning på dette område. Noget som aldrig kunne være sket uden kredsens egen boligundersøgelse
Af Arne Ditlevsen
Hvad gør vi, når vores barn med udviklingshæmning bliver så stort, at han eller hun skal flytte hjemmefra? Det spørgsmål har mange, om ikke alle, forældre, der har et udviklingshæmmet barn, stillet sig selv. Mange gange.
Hvis du bor i Hørsholm Kommune er usikkerheden ikke uden grund. For kommunen mangler boliger til udviklingshæmmede voksne - pladser den så køber sig til i andre kommuner.
Det viser en undersøgelse, som LEVs kreds i Fredensborg/Hørsholm/Rudersdal har lavet. Undersøgelsen ”Boliger til udviklingshæmmede i kommunerne Hørsholm, Rudersdal og Fredensborg” blev foretaget i 2015 og dokumenterer, hvor stort et internt pres på boliger til målgruppen, der kan forventes i de kommende år. Desuden beskriver undersøgelsen det nuværende boligudbud i de tre kommuner.
Ifølge undersøgelsen vil der frem til 2040 hvert år være mindst ni udviklingshæmmede, som fylder 18 år i de tre kommuner – to i Hørsholm, tre i Fredensborg og fire i Rudersdal. Tallene bygger på Danmarks Statistiks fremskrivninger af befolkningstilvæksten og harmonerer i øvrigt med en telefonundersøgelse blandt de lokale medlemmer af den nordsjællandske LEV-kreds i 2014.
Meget forskellig tilgang til udviklingshæmmede
Antallet af boliger (ifølge servicelovens §§ 107 og 108 og almen boliglovens § 105 stk. 2) til målgruppen i de tre kommuner er imidlertid vidt forskellig – og viser, hvor meget historien stadig betyder for boligernes placering på Danmarkskortet. I de tre kommuner er der 22 boenheder med i alt 509 boliger/pladser til udviklingshæmmede. I Rudersdal er der 12 boenheder med 275 boliger/pladser og i Fredensborg er der seks boenheder med 205 boliger/ pladser. Det store antal i de to kommuner hænger sammen med, at nogle af de gamle åndssvageanstalter, blandt andet Ebberødgaard, lå her. Hørsholm derimod har kun fire boenheder med 29 boliger/pladser.
Flemming Sundt, formand for LEV Fredensborg/ Hørsholm/Rudersdal og en af forfatterne bag undersøgelsen siger:
- Konklusionen er, at Fredensborg og Rudersdal har så mange boliger, at de har en chance for at håndtere efterspørgslen på boliger. Også selv om at de måske ikke kan garantere det. Anderledes er det med Hørsholm. Man omtaler sig selv som en køber-kommune og har ufattelig lidt plads til nye voksne udviklingshæmmede.
Jeanette Birkelund, en anden af forfatterne til undersøgelsen, supplerer:
- Hørsholm kommune har til brug for arbejdet i handicaprådet udarbejdet en oversigt over det forventede behov for botilbud i perioden 2015-2030. Denne oversigt, der er vedlagt som bilag i boligrapporten, dokumenterer et meget stort behov for nye botilbud i de kommende år. Det behov kan Hørsholm Kommune ikke imødekomme med de nuværende fire institutioner med de 29 pladser.
En åbning på vej i Hørsholm
Men måske er det ved at ændre sig. Ikke mindst takket være boligundersøgelsen. Den er blevet givet til politikere og forvaltninger i de tre kommuner og har været diskuteret i handicaprådet i Hørsholm Kommune, hvor Flemming Sundt er formand. Og han registrerer i hvert fald lydhørhed i kommunen for, at der er en opgave, som kommunen er nødt til at løfte mere aktivt, end man hidtil har gjort. Handicaprådet har indstillet til Hørsholm kommunalbestyrelse, at der nu bør bygges et nyt bofællesskab.
- I øjeblikket er vi med som pårørendegruppe, indstillet af handicaprådet, blandt dem, som skal finde ud af, hvad det store område ved det gamle Hørsholm Sygehus skal bruges til. Kommunen har købt grunden, og der kommer til at være mange forskellige aktiviteter.
- Rapporten har været adgangsbilletten til at komme i dialog med kommunen. Uden den, havde vi ikke haft et grundlag at arbejde ud fra.
Udgangspunktet for undersøgelsen har i øvrigt aldrig været, at det handlede om at finde fejl og pege fingre af kommunerne, men om at finde et grundlag for samarbejde og om at komme med reelle forslag til at gøre tingene bedre.
- Vi har været meget åbne – og også lydhøre over for, hvad kommunerne har sagt, siger Flemming Sundt.
Således har kommunerne fået undersøgelsen til gennemsyn, før den blev offentliggjort, så de eksempelvis fik mulighed for at rette eventuelle fejl i de oplysninger fra Tilbudsportalen, som er udgangspunktet for rapportens informationer om boligudbuddet i de tre kommuner. Rapportens forfattere har også både besøgt forskellige botilbud i de tre kommuner og interviewet embedsfolk om tilgang og historik på området.
En genial måde at få kontakt til medlemmerne
Selve undersøgelsen og de resultater, den kan afstedkomme, er naturligvis vigtig i sig selv. Men hele processen har også været vigtig i forhold til at skabe indhold i en ny LEV-kreds og kontakt til medlemmerne, fortæller Jeanette Birkelund og Flemming Sundt.
- Det er en god opgave for en kommunekreds. Man kommer i kontakt med medlemmerne – og man dokumenterer et vigtigt emne for rigtig mange, siger Jeanette Birkelund.
Hvis der er nogen, der har lyst til at kaste sig over en lignende undersøgelse i en anden kommune stiller Flemming Sundt sig gerne til rådighed med gode råd og vejledning. Han kan kontaktes på tlf. 4586 1707 eller mail: flemmingsundt@gmail.com.
Og en undersøgelse behøver jo ikke nødvendigvis omhandle boliger. Den kunne også fokusere på fritidstilbud, sundhedsrelaterede emner, arbejde eller hvad man nu opfatter som kerneproblemer i kredsen.
Ud over Jeanette Birkelund og Flemming Sundt har Ole Samsing også bidraget til undersøgelsen, som du kan finde på LEV.dk.
Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 1, 2016
