Foto: Shutterstock
07.04.2017
Forsøg med mennesker
Hvis det står til regeringen skal kriterierne for flytning af mennesker, som ikke kan give samtykke, lempes markant i forbindelse med et frikommuneforsøg. Og forsøgskommunerne skal ikke længere spørge en uvildig statslig tilsynsmyndighed inden flytningen gennemføres. LEVs landsformand opfordrer Folketingets partier til at sætte en stopper for forsøget, der vil krænke grundlæggende rettigheder og gøre sårbare mennesker til ludobrikker.
Med frikommune-lovforslaget, der endnu ikke er fremsat i Folketinget, vil regeringen give en række kommuner (organiseret i såkaldte frikommune-netværk) tilladelse til at se bort fra eksisterende lovgivning på forskellige områder, blandt andet på det specialiserede socialområde, som også indbefatter handicapområdet.
Med et af frikommunenetværkene, ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde”(Favrskov, Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, Skive og Aabenraa), vil regeringen lempe markant på servicelovens magtanvendelsesregler i forhold til flytning af mennesker med handicap, som ikke kan give samtykke (§ 129 i serviceloven)..
Fri flytteleg?
Lempelsen indebærer, kort fortalt, at kommunerne ikke længere skal spørge den uvildige tilsynsmyndighed i statsforvaltningen om tilladelse, før man flytter en borger fra sit hjem. Det bliver en ren kommunal afgørelse efter Serviceloven. Desuden behøver det ikke være ”absolut påkrævet”, før en flytning kan komme på tale. Kommunerne skal blot vurdere, at det er ”… påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp”, og at det vurderes ”omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt” at flytte borgeren.
LEVs landsformand, Anni Sørensen, er stærkt bekymret over udsigten til, at nogle af frikommunerne får nemmere adgang til at flytte mennesker med eksempelvis udviklingshæmning.
- Lovforslaget medfører en voldsom svækkelse af sårbare borgeres retssikkerhed. En af de mest fundamentale rettigheder – nemlig retten til egen bolig – skal nu kunne sættes til side, hvis kommunen synes, at det er ’omsorgsmæssigt mest hensigtsmæssigt’. Det er en dårligere beskyttelse end i dag og jeg frygter en udvikling, hvor kommunerne kan flytte rundt på borgerne, hvis de finder det ’mest hensigtsmæssigt’. Oven i købet uden, at en uvildig statslig myndighed - Statsforvaltningen - kigger kommunen over skulderen, siger Anni Sørensen.
De lempede regler, som kommunerne skal benytte i forbindelse med forsøget er de samme, som aktuelt gælder for personer med en aldersbetinget og fremadskidende lidelse, typisk mennesker med demens. Her har der historisk været en erkendelse af, at der er behov for ekstra rettigheds-beskyttelse af voksne med handicap, idet der ikke er tale om en særlig og kortvarig periode i afslutningen af tilværelsen.
Ludobrikker i kommunalt spil om ledige pladser
Anni Sørensen bemærker, at kommunernes forslag blev lanceres under overskriften ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde”, og hun undrer sig over, at regeringen vil gøre den slags forsøg mulige:
- At der er økonomichefer i kommunerne, som synes, at det er en god ide at eksperimentere med fundamentale borgerrettigheder, er måske ikke så overraskende. Desværre! Men at regeringen hopper med på vognen, er mig en gåde. Jeg troede, at beskyttelse af individets fundamentale rettigheder over for statsmagten, lå regeringen meget på sinde.
- Jeg frygter virkelig, at dette bliver en intensivering af et kommunalt spil om at få fyldt ledige pladser i egne botilbud op. Et spil hvor de mest udsatte mennesker med udviklingshæmning og andre handicap indtager rollen som ludo-brikker. Det burde være umuligt at skabe flertal for den slags i Folketinget, siger Anni Sørensen.
Danske Handicaporganisationer (DH) kommer også med en betydelig skepsis i sit høringssvar på lovforslaget. Her skriver man blandt andet, at det at blive flyttet fra sit hjem ”… er et voldsomt indgreb i den enkeltes selvbestemmelse og egner sig ikke til forsøgsvirksomhed. Hvis en person først er blevet flyttet ’som forsøg’, er det vanskeligt at forestille sig, at personen kan flytte tilbage når forsøget afsluttes.”
Tilkøb af socialpædagogisk bistand – uden grænser
Lovforslaget indeholder desuden tilladelse til forsøg på en række andre områder. Et af de helt centrale er, at forsøgskommunerne skal have tilladelse til at sælge hjemmehjælp (§83) og socialpædagogisk bistand (§85). Og her skal frikommunerne kunne gå endnu længere end det der åbnes for i det aktuelle lovforslag om socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferie. Dette er DH stærkt kritisk over for i sit høringssvar:
”Der gives med lovforslaget ingen grænser for, hvilke service der kan tilkøbes, ligesom der fx gør med lovforslaget om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferie. Det betyder, at alt i princippet kan tilkøbes, herunder helt basale ydelser som fx hjælp til madlavning og bad, og, som det fremgår af de specifikke bemærkninger, træning til at udføre hverdagsaktiviteter. (…) Der er ingen garantier for, at den kommunale service på området ikke udhules med lovforslaget. Snarere tværtimod.”, skriver DH blandt andet.
