22.02.2017

Ud af skandalerne kom der et nyt socialtilsyn

Af Arne Ditlevsen 

Et af kendetegnene ved alle de voldsomme sager, der kom frem i 2007 og de følgende år, var et manglende eller mangelfuldt tilsyn. For eksempel havde der kun været tilsyn på hvert tredje botilbud i København i 2006. Et mere effektivt tilsyn var da også et af LEVs hovedkrav i den arbejdsgruppe, som blev nedsat i kølvandet på Strandvænget-sagen.

Der skulle dog gå en lille håndfuld år, før det for stod helt klart i Socialministeriet, at det ikke gav noget effektivt tilsyn, at alle 98 kommuner skulle have deres egen tilsynsenhed, som ovenikøbet kun førte tilsyn med kommunens egne sociale tilbud. Og det var på baggrund af endnu en skandale-sag – denne gang om Skarridsøhjemmet i Holbæk Kommune. Ekstra Bladet beskrev hen over sommeren 2011 ved hjælp af en undercover-medarbejder i botilbuddet, hvordan beboerne groft blev svigtet af personale og ledelse – og af de ansvarlige kommunale myndigheder. Artiklerne viste samtidigt, hvor slapt tilsynet havde været. Kommunens tilsynsrapporter om Skarridsøhjemmet, der lå forud for Ekstra Bladets undersøgelse, havde således ikke vist, at der skulle være større problemer på bostedet.

Nu går den ikke længere
Artiklerne om Skarridsøhjemmet – og de tidligere sager med blandt andet Strandvænget – fik LEVs daværende landsformand, Sytter Kristensen, til at forlange, at socialministeren tog sagen alvorligt, og hun pointerede, at der var behov for at styrke tilsynet med bosteder og lignende.

LEVs krav blev bakket op af forskellige personer med særlig indsigt i børne- og ungeområdet, hvor der også var alvorlige problemer med tilsynet.

Og denne gang blev der lyttet i Socialministeriet. Bolden blev taget op, og blandt andet LEV blev også hørt i det arbejde, der skulle resultere i et lovforslag om et nyt Socialtilsyn. Blandt LEVs fokuspunkter var, at det var vigtigt med en konsekvent involvering af brugere og pårørende i tilsynsarbejdet samt et effektivt samspil med det personrelaterede tilsyn, som ikke er en del af Socialtilsynets opgaver.

Halvandet år senere fremsatte socialminister Annette Vilhelmsen forslag til nyt Socialtilsyn – et forslag der blev vel modtaget i LEV. I LEVs høringssvar til lovforslaget stod der blandt andet: ”… den nye organisering og de nye indholdsmæssige rammer har potentialet til at styrke såvel den kontrolorienterede som den udviklingsorienterede indsats i forhold til de tilbud, som samfundet yder til nogle af sine mest sårbare og udsatte borgere.”

Lakmusprøven i Holbæk
Den 1. januar 2014 trådte det nye Socialtilsyn i kraft. I stedet for 98 tilsyn, er der nu ét Socialtilsyn i hver geografisk region, det vil sige fem i alt. Socialtilsynet skal godkende og føre tilsyn på baggrund af nogle præcise krav, som Socialstyrelsen har defineret, og der skal aflægges tilsynsbesøg i de enkelte tilbud mindst én gang årligt. Et vigtigt element i tilsynet er blevet inddragelse af brugere og pårørende, mens samspillet med det personrelaterede tilsyn er mere tvivlsomt. Derudover er der også indbygget en whistleblower-ordning i tilsynet. Det giver mulighed for, at alle, og det vil typisk være personale eller pårørende, kan anmelde bekymrende forhold i et botilbud anonymt.

I LEV var man ikke mindst glad for, at voksne blev omfattet af tilsynet – og ikke kun børn og unge, som man har set i andre sammenhænge. Sytter Kristensen udtalte endvidere i forbindelse med startskuddet til de nye tilsyn, at hun håbede, at tilsynene kunne være med til at give større opmærksomhed på kvaliteten i de tilbud, der gives mennesker med udviklingshæmning: ”Selvfølgelig handler socialtilsynene også om kontrol. Men jeg håber så sandelig også, at tilsynene bliver en mulighed for faglig sparring og udvikling af kvaliteten af tilbuddene,” sagde Sytter Kristensen.

Og at Socialtilsynet kan gøre en forskel blev hurtigt demonstreret. Og endnu engang var det et botilbud i Holbæk Kommune, som var synderen. I juni 2014 bragte TV2 Øst en række kritiske indslag om botilbuddet Tornhøj. Kommunen afviste, at der var noget at komme efter. Men nogle måneder senere dokumenterede en tilsynsrapport, at den var helt gal med forholdene på Tornhøj. Rapporten konkluderede blandt andet, at både ledelse og medarbejdere manglede kompetencer i forhold til at varetage deres opgaver over for beboerne, der typisk havde meget komplekse handicap. Der var langt fra den fornødne systematik, metodebevidsthed og faglighed til, at indsatsen kunne foregå på betryggende vis, stod der videre. Som et resultat heraf blev Tornhøj sat under skærpet tilsyn af Socialtilsynet. Hvilket betød, at en række påbud skulle opfyldes, inden botilbuddet kunne godkendes.

Tilstedeværelsen af Socialtilsynet forhindrer altså ikke, at der opstår grimme sager igen. Men nu er der i hvert fald et redskab, som kan forhindre, at sager som Strandvænget, Tokanten og Tornhøj kan gå under radaren i årevis.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 1 2017