Næste gang hjælper vi dig ikke
27-årige Hassan Osman bliver ikke reddet, hvis hans sygdom blusser op igen. Det har lægerne på Nordsjællands Hospital i Hillerød besluttet, efter at Hassan under en behandling for en infektion handlede meget voldsomt og ikke fulgte lægernes anvisninger.
På den dag, hvor Hassan blev udskrevet, fik Hassans mor, Haawa Abshir, ifølge TV2.dk en blanket fra hospitalet, hvor der stod, at lægerne ikke ville redde hendes søn, hvis han skulle blive alvorligt syg igen. Af meddelelsen fremgår det, at patienten, Hassan Osman, ikke skal have hjerte-lunge-redning og ikke skal indlægges på intensiv afdeling. Derefter lyder det:
”Aktuel begrundelse for ovenstående behandlingsniveau: Patientens svære handicap og udadreagerende adfærd medfører fuldstændig non-compliance i forhold til behandling.”
Hassan Osman er 27 år, født med svær autisme og har ikke noget sprog. Hvis de oplysninger, der er kommet frem om Hassan og sygehusets tilgang til ham, er korrekte, så tegner der sig et billede af, at personer med handicap ikke er værd at redde: LEVs landsformand, Anni Sørensen, siger:
- De er åbenbart så lidt værd, at personalet ikke skal bruge tid på dem, hvis de ikke opfører sig strømlinet nok. Det er ganske enkelt rystende at opleve her i 2017.
Sagen fra Odense
Det er desværre ikke første gang, at læger beslutter, at mennesker med handicap ikke er værd at operere på. I 2012 var det en stor historie i medierne, da det kom frem, at Odense Universitetshospital havde undladt at operere en udviklingshæmmet kvinde, der havde fået konstateret kræft, med denne begrundelse: "Grunden til, at der ikke direkte gås til operation, er, at pt. (patienten, red.) er svagt retarderet.". Konsekvensen var, at kvinden ikke blev behandlet i tide og derfor døde.
Dengang skrev LEV, at det var godt, at sagen kom frem, fordi det langt fra var utænkeligt, at den form for fradømmelse af behandling også skete andre steder. Og hvis det var tilfældet, så havde lægerne et alvorligt etisk problem. Præcist det samme gør sig selvfølgelig gældende i dag, pointerer Anni Sørensen.
I 2012 førte sagen blandt andet til et samråd i Folketingets sundhedsudvalg. Her udtrykte daværende sundhedsminister, Astrid Krag, at ”regeringen lægger meget stor vægt på værdierne om fri og lige adgang til sundhed – også uanset handicap”. Og hun fremhævede ”vigtigheden af at respektere de forpligtelser, som FN’s Handicapkonvention pålægger Danmark i relation til fuld og lige adgang til sundhed for mennesker med handicap”.
LEV foreslog dengang et udviklingsprojekt, der dels skulle have fokus på oplysning og formidling til borgerne i målgruppen, deres pårørende, personale i sundheds- og socialsektoren med flere, dels på udvikling af modeller for et bedre og mere systematisk samarbejde mellem sundheds- og socialsektoren. Det var der desværre ikke opbakning til. Men det vil LEV naturligvis igen sætte fokus på - og kræve politisk handling:
- Efter sommerferien vil vi tage kontakt til sundhedsministeren for at få sat den manglende lighed i sundhedsbehandlingen på den politiske dagsorden igen. For sagen med Hassan tyder på, at der stadig er langt, til vi har lighed i sygdomsbehandlingen for alle. Hassan og hans familie må i hvert fald håbe, at han ikke får brug for hospitalshjælp i den kommende tid, siger Anni Sørensen.