Fra Information 241017
24.10.2017
Unge med udviklingshæmning i klemme i pensionsreform
Mennesker med udviklingshæmning får ikke tilkendt førtidspension i samme omfang som tidligere. I stedet bliver de i stigende omfang forsørget på kontanthjælp. Det fremgår af en artikel i Information.
Baggrunden for den dybt problematiske udvikling er først og fremmest fleks- og førtidspensionsreformen fra 2013. I de fire år før reformen fik 3.383 udviklingshæmmede tilkendt førtidspension. I de fire år efter (2013-2016) var tallet faldet til 1.681.
Landsformand for LEV Anni Sørensen udtaler til Information: ”Da loven blev ændret i 2013, oplevede vi en halvering fra det ene år til det andet. Vi snakker om præcis de samme unge mennesker med samme funktionsniveau, der med årsskiftet gik fra at kunne få førtidspension til at havne på en kontanthjælpslignende ydelse.”
En anden central pointe i Informations artikel handler om, at samme gruppe, det vil sige yngre mennesker med udviklingshæmning, stik imod de politiske intentioner med førnævnte reform har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end ældre udviklingshæmmede, som ikke er påvirket af pensionsreformen.
Den historie er baseret på en undersøgelse af forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning, som LEV gennemførte i april/maj 2017. Baggrunden for undersøgelsen var reformen af førtidspension og fleksjob i 2013, som ifølge tal fra Ankestyrelsen halverede antallet af tilkendte førtidspensioner til borgere i LEVs målgruppe fra det ene år til det andet.
Mere konkret viser LEVs undersøgelse, at 18,2 procent af unge under 25 har en kontanthjælpslignende ydelse som forsørgelsesgrundlag. Det tilsvarende tal for gruppen over 25 er kun 1,3 procent.
Svagere tilknytning til arbejdsmarkedet
For LEV er det naturligvis uacceptabelt, at en stor del af de unge er overgået fra førtidspension til kontanthjælpssystemet i jobcentret og dermed en verden med regler, procedurer og lovkrav, som borgere i al almindelighed har svært ved at håndtere og LEVs målgruppe i særdeleshed.
Men det er også værd at notere sig, at borgerne også – stik modsat politikernes intention med reformen – har fået en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Lidt over 13 procent af gruppen over 25 år har en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af et skåne- eller fleksjob mod kun 3,4 procent af de unge under 25 år.
Mest bemærkelsesværdigt er det måske, at det her snart fem år efter fleks- og førtidspensionsreformen ikke er lykkedes kommunerne i Danmark at skaffe én eneste fra målgruppen under 25 i fleksjob. Rent faktisk er man ikke en gang lykkedes med at gennemføre en sagsbehandlingsproces, som har resulteret i en tilkendelse af et fleksjob. Det viser med al tydelighed, at jobcentrene har svært ved at håndtere opgaven.
Det samlede billede af denne undersøgelse er, at en stor del af LEVs målgruppe er kommet i en ubehagelig klemme på baggrund af pensionsreformen. På den ene side er det politikernes intention, at færre skal forsørges på førtidspension, og flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. På den anden side viser tallene med al tydelighed, at jobcentrene ikke formår at løse denne opgave for LEVs målgruppe. Resultatet har været udsigtsløse ressourceforløb og forsørgelse på kontanthjælp.
