Leder: ENDELIG: Stort politisk røre om førtidspensionsreformen
Landets seks største kommuner kritiserer førtidspensionsreformen for at være for restriktiv og kræver politisk handling, 41 faglige organisationer kræver tilsvarende ændringer, og der er røre i det politiske flertal bag reformen på Christiansborg. LEVs egen undersøgelse blandt vores medlemmer viser, at unge med udviklingshæmning er blevet hårdt ramt. Det er på høje tid med en reform af reformen.
Af Anni Sørensen, LEVs landsformand
Debatten om førtidspensionsreformen og dens konsekvenser har bølget frem og tilbage siden 2013, hvor reformen blev vedtaget. LEV og mange andre organisationer udtrykte – allerede før reformen trådte i kraft – stor bekymring for, hvordan det ville gå i praksis.
Politikerne på Christiansborg forsikrede os om, at reformen med en 40 års grænse og ressourceforløb ikke ville påvirke LEVs målgruppe, da der oftest ville være tale om åbenlyse pensionssager. Mennesker med udviklingshæmning var nævnt direkte i lovens bemærkninger, og denne gruppe skulle fortsat bevilges førtidspension.
Alligevel oplevede vi, at antallet af nytilkendelser af førtidspension til mennesker med udviklingshæmning blev halveret allerede i 2014. Niveauet et steget svagt siden, men ligger stadig markant under niveauet før reformen. Som vi beretter om i dette nummer af LEV Bladet, har vi gennemført en undersøgelse blandt LEVs medlemmer, som viser, at en større gruppe unge med udviklingshæmning efterlades på diverse kontanthjælpsydelser uden udsigt til job: Ingen er i ordinær beskæftigelse og ingen er i fleksjob, som ellers skulle være den lovede effekt af reformen.
Partierne bag reformen har stædigt fastholdt, at intentionerne med reformen var gode og rigtige: Ingen skal ”parkeres på passiv forsørgelse”. Til gengæld har disse partier anklaget kommunerne for ikke at administrere loven rigtigt.
I løbet af de seneste måneder har flere centrale aktører blandet sig i debatten med stadig større tyngde. Dagbladet Information har bragt en række artikler, hvor kritikken af kommunernes forvaltning har været massiv. Dette gav anledning til en opsigtsvækkende reaktion fra landets seks største kommuner med en meget klar besked: Det er ikke kommunernes forvaltning, den er gal med, det er loven, som er formuleret så firkantet, at vi ikke kan tilkende de førtidspensioner, vi egentlig gerne ville. Lovgivningen er ”simpelthen blevet for stram” og dokumentationskravene for hårde med det resultat, at borgere sidder fast i systemet i årevis. De seks kommuner beskrev også det store problem, at der på tværs af kommunerne er store forskelle i, hvordan der tilkendes førtidspension.
Jeg er naturligvis meget glad for kommunernes krav til Folketinget om at tage ansvar og gennemføre ændringer i lovgivningen, som kan imødegå kommunernes kritik, også selvom jeg ikke mener, kommunerne i deres henvendelse påtager sig det nødvendige ansvar for deres egen forvaltning af loven. Kritikken har efterfølgende medført politiske tilkendegivelser om en vilje til at gennemføre ændringer i lovgivningen.
Senest har en bred alliance af 41 faglige organisationer blandet sig i debatten og stillet beskæftigelsesministeren og forligskredsen seks helt konkrete ændringsforslag til reformen.
Jeg er meget glad for disse tilkendegivelser, som alle er med til at sikre et bredt og massivt politiske pres for helt nødvendige ændringer af lovgivningen. I LEV imødeser vi efterårets politiske debatter og reformer med positive forventninger – alliancerne og argumenterne er stærke.
Leder i LEV Bladet nr. nr. 5 2017