Efter valget: Håb om ny kurs på handicapområdet
Handicapområdet kom på dagsordenen i valgkampen. Måske ikke helt så meget som vi kunne ønske os, men indsatsen fra mange organisationer og bevægelser før og under valgkampen havde tydeligvis en effekt.
Leder af Anni Sørensen, LEVs landsformand
Både det langsigtede handicappolitiske arbejde og de forskellige kampagneinitiativer under selve valgkampen var med til at sikre fokus (læs mere side 6 inde i bladet).
Tre partier kom med handicapudspil under valgkampen. Socialdemokratiet foreslog blandt andet, at der skulle ske en styrkelse af det specialiserede socialområde, ret til sundhedstjek og bedre vilkår for familier med handicap. Enhedslisten fokuserede på styrkelse af retssikkerheden for mennesker med handicap – ikke mindst retssikkerheden for dem, som aldrig klager. Og SF ville med sit udspil forhindre ’tvangsinstitutionalisering’ af hjemmeboende unge med handicap (mulighed for overvågning i en BPA §95) samt forbedring af mulighederne for førtidspension.
Mange af emnerne i de tre udspil har i en årrække været vigtige i LEVs arbejde for mennesker med udviklingshæmning og deres familier. Derfor er der al mulig grund til at glæde sig over, at de nu er på lystavlen hos flere af partierne. Det siger mig, at det langsigtede arbejde i LEV, ULF og den øvrige handicapbevægelse sammen med faglige organisationer og facebookgrupper som eksempelvis "Bak op om de pårørende til handicap og psykisk sårbarhed" og #enmillionstemmer har formået at få handicapområdet placeret mere centralt i valgkampen.
Forhandlingerne om dannelsen af en ny regering er fortsat i gang, mens jeg skriver denne lederartikel. Hvis det skulle gå hen og blive en regering baseret på blandt andre partierne bag de tre handicapudspil, er det svært at forestille sig et regeringsgrundlag, som ikke indeholder klare og positive bud på forbedringer for mennesker med udviklingshæmning og andre handicap. Og det grundlag skal naturligvis omsættes til konkret politisk handling.
Her skal LEV være med. Vi skal arbejde stenhårdt for, at politikerne mindes om deres løfter, og vi skal yde vores afgørende bidrag til konkretiseringen af forslagene, så det fører til reelle forbedringer.
Jeg er optimistisk omkring udsigterne til en ny kurs på handicapområdet. Selvfølgelig vokser træerne ikke ind i himlen. Men jeg har et stærkt håb om, at vi er på vej ud af en periode, som har været kendetegnet ved alt for mange problematiske forslag med rettighedsangreb og velfærdsforringelser for mennesker med udviklingshæmning - tænk blot på servicelovsrevisionen i 2016-17 eller lempelsen af magtanvendelsesreglerne i 2018. Med en ny kurs på handicapområdet kan vi måske snart forlade den intense forsvarskamp, som jeg synes vi er blevet tvunget ind i alt for mange gange de senere år.
Målestokken for, om vi får et reelt kursskifte, er naturligvis den virkelighed, som møder mennesker med udviklingshæmning og deres familier ude i landets kommuner. Det vil ikke ske fra den ene dag til den anden, og vi skal formå at finde balancen mellem utålmodighed og realisme. Men vi må insistere på, at der ikke blot sættes en stopper for de mange forringelser for mennesker med udviklingshæmning, som vi har været vidne til i alt for mange år. Der er et påtrængende behov for en genopretning, og den bevægelse skal starte nu.
Lederen blev bragt i LEV Bladet nr. 4, 2019