Det må ikke blive en god forretning at svigte handicappede
Vi er vidner til en nedadgående spiral, når det kan betale sig for kommuner at svigte folk med handicap. Det kalder på en reform, skriver Anni Sørensen, der er formand for Landsforeningen LEV
Debatindlæg af Anni Sørensen, Landsformand for LEV, bragt i Altinget tirsdag d. 28. maj 2019
Alt for mange sårbare mennesker med komplekse handicap – og de medarbejdere, som yder hjælp til dem i hverdagen – lider dagligt under konsekvenserne af en forfejlet kommunalreform fra 2007. Det fik vi en række uhyggelige eksempler på med TV 2 Nords afdækning af forholdene i Vesthimmerlands Kommunes bofællesskaber her i begyndelsen af maj måned: voldsramte medarbejdere, omsorgssvigtede voksne med udviklingshæmning, rettighedskrænkelser, lovløs forvaltning, massive ledelses- og myndighedssvigt med videre.
Overgrebslignende behandling
TV 2 Nords udsendelser var hjerteskærende. Gennem aktindsigter, tilsynsrapporter og interview med tidligere medarbejdere og pårørende så vi, hvordan kommunen i flere tilfælde havde hjemtaget opgaverne med at yde hjælp til mennesker med meget komplekse udfordringer. Men kommunens egne bofællesskaber magtede tydeligvis ikke den højt specialiserede indsats, som disse borgere havde brug for. Hverken specialfagligt eller ressourcemæssigt.Konsekvensen var overgrebslignende behandling af sårbare mennesker og helt urimelige forhold for medarbejderne.
En beboer med voldsom adfærd blev i afmagt indespærret døgnet rundt, og en anden blev sendt på et flere måneder langt sommerhusophold med et vagtværn som eneste ’pædagogiske’ indsats. Beboernes mistrivsel endte med vold mod medarbejdere og horribelt arbejdsmiljø. Forhold, som kommunen tilmed forsøgte at skjule for både arbejdstilsyn og socialtilsyn.
For enkelt – og alt for belejligt
Vesthimmerlands Kommune har opført sig fuldkommen uanstændigt. Der skal ryddes gevaldigt op, og jeg håber, at den administrative og politiske topledelse forstår deres ansvar. Men forargelsen over ledelsen i Vesthimmerland må ikke betyde, at vi overser de strukturelle forhold, som er en vigtig del af grunden til, at sådanne uacceptable situationer overhovedet kan finde sted. Det vil være alt for enkelt – og alt for belejligt.
Kommunerne fik i 2007 det fulde forsynings- og finansieringsansvar på handicapområdet. Og det har – kombineret med gentagne statsligt pålagte besparelser – i realiteten skabt grundlaget for den slags svigt, som vi har været vidner til i Vesthimmerland.
Nedadgående spiral
Når kommunen hjemtog opgaven med de stærkt udfordrede borgere, var det således formentlig, fordi den havde en snæver, kortsigtet økonomisk interesse i at gøre det. Enhver kunne sige sig selv, at det ville gå galt. Men kommunens ledelse valgte tydeligvis at ’tage chancen’ for at kunne præsentere et bedre budget.
Selvfølgelig er der også rigtig mange velfungerende sociale tilbud for mennesker med udviklingshæmning. Men omvendt så er sagen fra Vesthimmerland desværre ikke enestående. LEVs rådgivning har flere lignende sager, som illustrerer, hvordan der i praksis sker en afspecialisering af indsatsen: Sårbare mennesker får ikke den specialiserede indsats, de har behov for, specialfaglige miljøer udsultes, og arbejdsmiljøet for medarbejdere forværres.
Vi er vidner til en ond nedadgående spiral. Det må stoppe! Og det er de nationale politikere i Folketinget, som må påtage sig opgaven. De har nemlig en afgørende del af ansvaret for, at vi er endt, hvor vi er.
De sikre tabere er mennesker med handicap
I LEV opfordrer vi til, at man tager fat på en reform, som styrker kvaliteten i kommunernes sagsbehandling, sikre en ordentlig specialeplanlægning, en styrkelse af sårbare menneskers retssikkerhed og frem for alt en mere retfærdig fordeling af de økonomiske udgifter (mellem kommuner/regioner/staten). En mere retfærdig økonomisk fordeling skal sikre, at det aldrig er en god forretning for en kommune at svigte mennesker med handicap for en kortsigtet budgetgevinst.
Valgkampen er i gang, og derfor er det oplagt at spørge: Vil politikerne på Christiansborg rette op? Eller vil man endnu engang skubbe hele ansvaret over til kommunerne? De sikre tabere i den ansvarsfralæggelse er mennesker med handicap og medarbejderne i de sociale tilbud. Det, tror jeg, de færreste vælgere synes er i orden.