Foto: Ricky John Molloy
08.04.2020
Corona – en ekstraordinær krise
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg som landsformand i Lev skulle udtrykke forståelse for statslig hastelovgivning, der giver kommunerne mulighed for at beskære eller i visse tilfælde helt fjerne hjælp til mennesker med udviklingshandicap
Leder af Levs landsformand Anni Sørensen
Jeg havde heller aldrig forestillet mig at måtte acceptere udstedelsen af et generelt besøgsforbud i botilbud for mennesker med handicap.
Men sådan har de seneste uger desværre udviklet sig, og det er på mange måder et tydeligt billede på, hvilken ekstrem situation Danmark – og store dele af resten af verden – er kommet i siden coronavirus begyndte at sprede sig. Situationen er ekstremt alvorlig, og vi må – som vi hører det igen og igen – stå sammen, mens vi holder afstand. Og vi må desværre også acceptere, at myndighederne tager hidtil usete redskaber i brug for at forberede det danske samfund på, at situationen bliver værre.
Mange danskere vil komme gennem coronaepidemien uden fare for deres helbred. Men for ældre og sårbare mennesker med kroniske sygdomme, herunder også en del mennesker med handicap, så kan smitte med corona være meget alvorlig – og for nogle desværre også dødelig. Det er hensynet til disse sårbare grupper – og til kapaciteten i vores sundhedsvæsen – som gør, at Danmark lukker ned.
Myndighedernes indgreb, foranstaltninger og anbefalinger har allerede nu ramt mange mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Midlertidige bekendtgørelser har udstedt besøgsforbud i plejehjem, botilbud mv. – og givet kommunerne mulighed for at ændre på hjælp, som en borger ellers er blevet tildelt efter serviceloven. Alt sammen for at sikre personalekapaciteten til dem, som har størst behov.
Det er et stort ansvar, kommunerne her har fået. Et ansvar, som jeg har valgt at have tillid til, at de forvalter på betryggende vis. Både med stor forsigtighed, så smittespredningen begrænses. Og med blikket stift rettet mod at afbøde de store menneskelige omkostninger, det uvægerligt vil få for mange med udviklingshandicap og deres familier. Vi skal selvfølgelig følge myndighedernes anbefalinger, men kommunerne skal også sikre sig, at ændringerne af hjælpen kun sker, efterhånden som behovet opstår – og altid kun på baggrund af konkrete og individuelle vurderinger.
I Lev har vi både lokalt og centralt ydet rådgivning og indsamlet information om konkrete problemstillinger. Mange har skrevet eller ringet til os og fortalt om de konkrete udfordringer, de allerede nu oplever i forbindelse med håndteringen af coronaepidemien. Vigtige input, som vi har brugt som grundlag for dialog med relevante myndigheder for at sikre myndighedernes fokus på dilemmaer og utilsigtede konsekvenser. De mange input er også en vigtig del af grundlaget for den løbende opdatering af ”Ofte stillede spørgsmål – FAQ om corona”, vi har oprettet på Levs hjemmeside.
Coronakrisen er en sundhedskrise. Men den kan også udvikle sig til en social krise, hvor mange sårbare mennesker får markant sværere ved at opretholde kontakten til venner og familie. Det skal vi alle gøre vores til at afbøde. De omfattende besøgsforbud i botilbud betyder, at vi nu må styrke de sociale relationer – uden fysisk kontakt. Mange vil sikkert finde det udfordrende at komme i gang med den digitale kommunikation med eksempelvis FaceTime, Skype eller Google Duo. Men jeg tror, at potentialerne er store - og hvem ved, måske er det noget, som vi også kan få glæde af på den anden side af coronakrisen. Det tror jeg.
Jeg håber, vi snart er igennem denne krise på en måde, hvor sammenhold og hensyn til sårbare grupper har vist sin styrke. Og stor tak til alle, der har arbejdet på højtryk for at sikre vores sundhed og har arbejdet for at afbøde de værste konsekvenser af krisen.
Lederen blev bragt i Lev Bladet nr. 1 2020
