08.04.2020
Coronastatus - hvad ved vi indtil nu?
Hele situationen omkring corona har allerede haft store konsekvenser for mange mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Lev har ikke noget samlet overblik, men meldinger tegner følgende billede af situationen:
Beskyttede værksteder og dagtilbuder lukket ned. Brugerne af disse tilbud er nu i stort omfang hjemme i deres botilbud, hvor man flere steder forsøger at tilrettelægge aktiviteter – under hensyn til smitterisiko. Medarbejderne er nogle steder overført til botilbuddene for at dække behov for ekstra bemanding her.
- Der er indført et generelt besøgsforbud, som også omfatter botilbud for mennesker med handicap. En del pårørende har fået besked om, at beboere, som de har haft hjemme på weekend eller lignende, ikke kan komme tilbage i tilbuddet.
- Socialpædagogisk støtte i eget hjem er mange steder reduceret og/eller omlagt til telefonisk/video-kontakt. Rengøring i borgernes hjem er også mere eller mindre lukket ned i mange kommuner.
- Genoptræning, STU og åbne rådgivningstilbud er i stort omfang lukket ned.
- Kommunernes myndighedsafdelinger arbejder stadig, men stort set udelukkende hjemmefra.
Disse markante ændringer har naturligvis store negative konsekvenser for mange mennesker med udviklingshandicap. Hverdagen bliver vendt helt på hovedet, familie- og øvrige sociale relationer bliver sat på standby og muligheden for at deltage i aktiviteter i lokalsamfundet er ikke længere mulig.
Den situation stiller store krav til personalet i botilbuddene, som både skal være fokuserede på at afbøde smitterisiko – og på at give beboerne en tålelig hverdag, mens krisen står på. Og det stiller krav til beboernes familier, mener Levs landsformand, Anni Sørensen:
- Vi må gøre, hvad vi kan for at stå sammen om at gøre situationen så tålelig som mulig. Personale og ledelse i tilbuddene skal være dialogsøgende med pårørende – og vi som pårørende skal også vise forståelse for de helt særlige vilkår, der nu er for personalets arbejde. Det kan blive svært, men det er helt nødvendigt, siger Anni Sørensen.
Landsformanden mener samtidig, at vi må være kreative og finde nye måder at opretholde så megen social kontakt som muligt – men uden at være sammen.
- Det er nu, der for alvor skal gang i telefoner, FaceTime, Skype og så videre, så kontakten kan opretholdes, uden at vi er fysisk sammen. Her har personalet en virkelig vigtig opgave i at understøtte de borgere, som ikke selv kan betjene den teknologiske kommunikation.
Og måske er der også mange af os pårørende, som må hente hjælp til at komme i gang. Jeg tror, at potentialet er stort for at dyrke den slags kommunikation – også på længere sigt, siger Anni Sørensen.
Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 2 2020
