LEVs Handleprogram 2017-2020
Landsforeningen LEVs formål er at arbejde for en stadig forbedring af livsbetingelserne for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. LEVs arbejde er baseret på visioner, som udspringer af FNs Handicapkonvention. Visionerne afspejles i de temaer, der er indeholdt i dette handleprogram.
Handleprogrammet for 2017-2020 består af fem temaer med underliggende programmer for de kommende fire år. Under hvert program ligger en række projekter med tilhørende aktiviteter. Disse fastlægges i planerne for de enkelte år.
LEV kan ikke endeligt bestemme, hvad der i alle tilfælde skal ske inden for handleprogrammets rammer. Det forventes, at regeringen vil iværksætte reformtiltag i de kommende fire år, som ikke kan forudsiges nu. Det er således vigtigt, at der med handleprogrammet er et beredskab til at imødegå udefrakommende tiltag, der truer livsværdien for LEVs målgruppe.
Tema 1: Værdig levefod og social tryghed
Mennesker med udviklingshæmnings økonomiske værdighed og tryghed er under pres i disse år.
Førtidspensionsreformen fra 2013 har medført mere end en halvering af det årlige antal ny-tilkendelser af førtidspension til unge med udviklingshæmning.
Stadig flere udviklingshæmmede når folkepensionsalderen uden at have haft mulighed for at spare op, hvilket giver et meget lavt forsørgelsesgrundlag. Dette medfører blandt andet økonomiske udfordringer med boligudgiften, der er den tungestvejende udgift af alle for mennesker med udviklingshæmning.
Det er desuden et stigende problem, at der uretmæssigt opkræves betaling for forskellige udgifter i forbindelse med drift af bygninger/tilbud, og at selv- og medbestemmelsen bliver undergravet, hvilket er med til at cementere institutionstankegangen.
Digitaliseringen af økonomiske transaktioner giver store udfordringer for mange borgere med udviklingshæmning. Der er en række sikkerhedsmæssige og økonomiske problemer i forbindelse med den professionelle hjælp, som ydes i forbindelse med økonomihåndteringen, herunder blandt andet et markant øget behov for værgemål, som kan koste 7-8.000 kr..
Over de seneste 3-4 år har der været en markant stigning i antallet af pædagogiske medarbejdere, som anmelder skader for at få erstatning fra de ansvarsforsikringer, som mennesker med udviklingshæmning har tegnet. Dette udgør en trussel for, at udviklingshæmmede kan få en ansvarsforsikring på rimelige vilkår.
Tema 1 består således af følgende programmer:
- Førtidspension. LEV skal på alle niveauer arbejde for en genopretning af praksis for tilkendelser af førtidspension til udviklingshæmmede til niveauet inden reformens ikrafttræden. LEV skal rådgive medlemmerne om deres rettigheder ift. førtidspension.
- Folkepension. LEV skal fortsætte arbejdet for en politisk løsning, sådan at mennesker med udviklingshæmning ikke får økonomiproblemer, når de bliver folkepensionister. Desuden skal LEV arbejde for, at flere udviklingshæmmede sparer op til folkepensionsalderen.
- Retten til bolig. LEV skal fortsat arbejde for, at kommunerne respekterer, at mennesker med udviklingshæmning skal kunne vælge deres bolig, og at deres ret som lejere ikke tilsidesættes.
- Boligbetaling. LEV skal arbejde for, at boligbetalingen for mennesker med udviklingshæmning tilgodeser en fornuftig privatøkonomi på fair og gennemsigtige vilkår, hvor den enkelte ud fra egne evner har selv- og medbestemmelse i forhold til, hvad man betaler til og forbruger. LEV skal også arbejde for, at mennesker med udviklingshæmning ikke skal have en ekstra boligudgift som følge af deres funktionsnedsættelse.
- Privatøkonomi. LEV skal arbejde for, at mennesker med udviklingshæmning får størst mulig selvbestemmelse og medinddragelse i deres egen økonomi. LEV skal arbejde for at forhindre økonomisk umyndiggørelse i praksis.
- Lige adgang til sundhed. LEV skal fortsat arbejde for, at alle mennesker med udviklingshæmning tilbydes årlige sundhedstjek.
- Forsikringer. LEV skal arbejde for en løsning af problemet med ansvarsforsikring. LEV vil fortsat tilbyde forsikringer, der er specielt tilpasset til udviklingshæmmedes behov, herunder også pensionsopsparing.
Tema 2: Respekt for udviklingsmuligheder og identitet
Tilbud med pædagogisk, udviklende stimulation ledet af specialuddannede pædagoger og lærere er et fundamentalt behov, der skal tilgodeses i hele livet for mennesker med udviklingshæmning.
Siden kommunalreformen er stadig flere specialbørnehaver nedlagt eller reduceret, og flere børn med udviklingshæmning inkluderes i stedet i normalbørnehaver. Det er pt. usikkert, om specialviden om udviklingshæmmede børns behov bevares og videreudvikles inden for rammerne af normalbørnehaverne.
Mht. inklusion i skolesystemet, tyder meget på, at det indtil videre kun i beskedent omfang har berørt børn med udviklingshæmning. Landsforeningen LEV skal tage stilling til, om foreningen skal arbejde for, at flere børn inkluderes i grundskolen, og betingelserne herfor.
Retten til en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er under pres, idet den anses for at være for dyr at opretholde. Især synes der fra visse kommuner og fra Kommunernes Landsforening at være et ønske om at afskære personer med meget omfattende handicap fra en STU.
Voksenuddannelsesmulighederne for mennesker med udviklingshæmning under pres. Muligheden for at få betalt støttetimer til mennesker med udviklingshæmning under højskoleophold har været i Kulturministeriets søgelys, ligesom kommunerne i mange tilfælde ikke bakker op om borgerens ønske om at komme på højskole. Aftenskoletilbud mm. til mennesker med udviklingshæmninger også under pres; de mindre oplysningsforbund, der har fokus på LEVs målgruppe, er økonomisk truede, hvilket bl.a. skyldes, at mulighederne for at få betalt transporten fra og til undervisningsstedet er reduceret markant i de senere år.
Retten til et dagligt miljøskifte er også kommet under beskydning fra regeringen, sådan at kommunerne får nye muligheder for at fortolke begrebet miljøskifte. Dette har særlig betydning for de udviklingshæmmede, der var unge før tilkomsten af STUen, herunder ikke mindst for gruppen af udviklingshæmmede med mere komplekse behov.
Tema 2 består således af følgende programmer:
- Børnehave. LEV skal arbejde for, at der igangsættes projekter, som kan illustrere, hvordan specialviden og -kompetencer kan allokeres på tværs af normalbørnehaver; en integreret del af programmet er dialog med børnefamilierne. I internationale projekter skal LEV arbejde for, at udviklingshæmmede børn kan udvikles og stimuleres i enten special- eller normalinstitutioner.
- Grundskole. LEV skal arbejde for, at der fortsat bevilges de nødvendige ressourcer til specialskolesystemet, og bidrage til, at der arbejdes på en mere nuanceret inklusionsdebat. I internationale projekter skal LEV arbejde for, at udviklingshæmmede børn udvikles og stimuleres i enten special- eller normalinstitutioner.
- STU. LEV skal arbejde for en styrket erkendelse af STU’ens berettigelse – herunder ikke mindst for den svageste gruppe af unge.
- Voksenuddannelse. LEV skal arbejde for, at adgangen til voksenuddannelse fastholdes og videreudvikles.
- Aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse. LEV skal arbejde for kvalificerede og relevante tilbud til den del af LEVs målgruppe, som ikke har mulighed for et skånejob. LEV kan desuden illustrere de særlige retssikkerhedsproblemer, som mange udviklingshæmmede oplever i samspillet med en kommunal myndighed i form af nye kvalitetsstandarder mm.
Tema 3: Inklusion i samfundslivet
En stor del af den menneskelige identitet og værdighed ligger i at agere med resten af samfundet. Inklusionen kan ske på mange forskellige områder i samfundslivet afhængig af den udviklingshæmmedes muligheder og behov. LEVs arbejde skal dække inklusion fra mange vinkler.
Der er sket en positiv udvikling i forhold til udviklingshæmmedes muligheder for et skånejob på det ordinære arbejdsmarked. Udfordringen i de kommende år bliver at gøre skånejobformidlingen til en permanent ordning.
Retten til den nødvendige støtte og ledsagelse i forbindelse fritidsaktiviteter, ferie og lignende er endnu ikke cementeret i praksis, selvom brugerbetalingen er afskaffet. Især udviklingshæmmede med de største og mest komplekse støttebehov er uden entydige rettigheder.
Mennesker med udviklingshæmning deltager kun i begrænset omfang i kultur, sports- og foreningslivet. Der ligger et stort potentiale for at skabe ligeværdighed ved, at mennesker med udviklingshæmning ikke kun er passive modtagere, men i stedet også selv bidrager med dét, som den enkelte ønsker og magter. Det gælder ikke alene i foreningslivet, men også i naboskaber og kvarteret, hvor man bor. Deltagelse i sådanne aktiviteter er ikke en erstatning for personalestyrede aktiviteter på bostederne eller den nødvendige og retsmæssige hjælp og støtte.
Netværket for mennesker med udviklingshæmning er ofte begrænset til personale, forældre og andre udviklingshæmmede, hvilket er med til at indsnævre erfaringer samt personlig udvikling og læring. Herudover er det øvrige samfund ikke i særlig høj grad i naturlig kontakt med mennesker med udviklingshæmning, hvilket betyder, at samfundet ikke får gavn af denne gruppes sociale ressourcer.
Tema 3 består således af følgende programmer:
- Beskæftigelse på arbejdsmarkedet. LEV skal arbejde for udbredelse af inkluderende beskæftigelse for borgere med udviklingshæmning på det ordinære arbejdsmarked. I internationale projekter skal dette arbejde kobles sammen med kravet om en basal, livslang pension.
- Pædagogisk støtte og ledsagelse. Der er fortsat behov for at fastholde fokus – både lokalt og nationalt. LEV skal have indflydelse på den arbejdsgruppe, som Social- og indenrigsministeriet forventes at igangsætte i efteråret 2016.
- Interaktion med kultur-, sport- og foreningslivet (civilsamfundet). LEV skal arbejde for, at mennesker med udviklingshæmning får glæde af og bidrager i kultur-, sports- og foreningslivet samt civilsamfundet i øvrigt.
- Personlige venskaber. LEV skal arbejde for at mennesker med udviklingshæmning kommer til at leve et liv med større netværk og muligheder for personlige venskaber.
Tema 4: Værdighed og valgfrihed i egen bolig
Kvalitet i tilbuddene handler i høj grad om den støtte, der ydes. Både med henblik på at understøtte livet og aktiviteter på matriklen, men også for at kunne være en del af livet og kunne tage del i aktiviteter uden for matriklen. Denne kvalitet er i dag udfordret af nednormeringer, herunder begrænsede muligheder for ledsagelse m.v.
Kvaliteten af bosteder for mennesker med udviklingshæmning lider mange steder af institutionstankegangen, hvor beboernes liv fuldstændigt er underlagt kommunale driftsstrategier. Det kan være i form af tvangsflytninger, opførelse af institutionslignende byggerier, eller de stadigt flere bosteder, hvor central- /industrikøkkener overtrumfer et selvstændigt liv med madlavning og sociale interaktion herom.
De i forvejen lukkede og institutionsprægede organisationsformer, der har karakteriseret bosteder forstærkes i dag. LEV har været toneangivende i kritikken af at nogle kommuner igen bygger store og institutionslignende boligkomplekser til udviklingshæmmede. I kritikken har LEV fået opbakning fra Europarådet, FN, Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer m.fl. Skiftende regeringer har imidlertid nægtet at gribe ind over for kommunernes storbyggerier.
I 2014 blev botilbud til voksne udviklingshæmmede omfattet af de nye socialtilsyn, som forventes at styrke kontinuitet og kvalitet i tilsyn med faglighed mv. i indsatsen i botilbuddene. Den fremtidige udfordring er at sikre, at socialtilsynene kommer til at virke efter hensigten.
Tema 4 består af følgende programmer:
- Kvalitet i botilbuddene. LEV skal arbejde for, at mennesker med udviklingshæmning får et godt hverdagsliv på individuelle vilkår, og for retssikkerhed vedrørende beboernes behov for og krav på den rette støtte, både i form af kompensation, af fastholdelse af kompetencer og af udvikling/habilitering, samt på at bostederne er i interaktion med naboer og i kvarteret.
- Institutionerne. LEV skal fortsætte modstanden mod store institutioner, herunder styrke argumentationen for, hvordan udviklingshæmmedes hverdagsliv påvirkes negativt af at bo i de store nye institutioner.
- Tilsyn. LEV skal arbejde for, at tilsynsreformen bliver implementeret i overensstemmelse med intentionerne. Desuden skal LEV fastholde fokus på samspillet mellem det personrettede og det institutionelle tilsyn.
Tema 5: Kapacitetsopbygning af LEV og LEVs partnerorganisationer
Der er i LEV, som mange andre steder i verden, et stærkt behov for at styrke den lokale, politiske interessevaretagelse. I LEV er der også behov for at styrke aktiviteter blandt medlemmerne, der i sig selv kan skabe livskvalitet og være kapacitetsopbyggende. Der skal være mulighed for, at medlemmer kan få indflydelse med enten den ene eller den anden type frivillighed.
En væsentlig forudsætning for at kunne yde effektiv interessevaretagelse er, at LEV som organisation er stærk og bæredygtig. Derfor er der igangsat en udvikling, hvor LEV skal omstilles fra en foreningskultur til en moderne interesseorganisation, ligesom foreningen arbejder for tættere kontakt med børnefamilierne. Det er i den forbindelse vigtigt, at foreningen til stadighed optimerer sin kommunikation og brug af medier for at skabe synlighed, sådan at der i det brede samfund er kendskab til mennesker med udviklingshæmning og deres livsvilkår.
Organisationen LEV er en demokratisk medlemsorganisation, baseret på udviklingshæmmede og deres pårørende, der varetager medlemmernes interesse ud fra et værdigrundlag om menneskerettigheder. Denne organisationsform ønsker LEV også at fremme i partnerlande, hvor mulighederne for at organisere sig er svære af kulturelle, politiske eller økonomiske årsager.
En udfordring for LEV og LEVs partnerorganisationer i disse år er organisatorisk bæredygtighed. NGO'er har brug for at have en høj faglighed og en stabil økonomi for at opnå indflydelse på den politiske arena, som kræver professionalisme og betydelige ressourcer til lobbyisme. For at opnå dette skal økonomien bygges op om flere indtægtskilder og organisationen skal fremme både faglighed og idealisme gennem sin kapacitetsopbygning. Desuden skal organisationen sikre sig en løbende tilgang af støtter, medlemmer og aktive frivillige.
Der er grund til at være skeptisk mht. den fortsatte finansiering af LEVs projekter via statslige midler. En potentiel alternativ indtægtskilde er donationer fra private og fra store fonde. Fondene har forholdsvis risikovillig kapital, men har også deres egne politisk dagsordener, som de ønsker at fremme. F.eks. støtter de som regel kun tidsbegrænsede projekter og ønsker ofte et tværfagligt samarbejde med andre organisationer og/eller et internationalt tilhørsforhold.
En væsentlig målsætning i LEV er en fortsat stærk sammenhæng mellem det foreningspolitiske niveau og sekretariatet. Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen fastlægger den foreningspolitiske retning. Sekretariatet giver foreningen den bedste betjening, de bedste resultater og en god økonomi. Viden skal deles og alle tiltag vurderes ud fra en helhedsbetragtning, sådan at potentialet for synergi udnyttes. Beslutninger i Ledelsesteamet er motoren i sekretariatets opgavevaretagelse.
Tema 5 består af følgende programmer:
- Aktive medlemmer. LEV skal arbejde for, at mange medlemmer og aktive frivillige er med i LEV og i LEVs partnerorganisationer, og at der er en effektiv organisering omkring dette. LEV skal opbygge viden og kompetencer hos de aktive frivillige.
- Indflydelsesrige medlemmer. LEV skal arbejde for, at den indsats, de frivillige i LEV og LEVs partnerorganisationer yder inden for interessevaretagelse, bliver kompetent, slagkraftig og medvirker til en høj grad af indflydelse både nationalt og lokalt. Det er i den forbindelse af særlig opmærksomhed for LEV at komme i kontakt med børnefamilierne, da disse familier er kendetegnet ved særlige problemstillinger, sådan at disse forældre udgør en specifik ressource.
- Styrkelse af ledelses- og organisationsstrukturer. LEV skal skabe klarhed i roller og opgaver i organisationen, herunder en fortsat styrkelse af samspillet mellem kredse, HB, FU og LEVs sekretariat samt på de forskellige demokratiske ledelsesroller, der er på alle niveauer i LEV. LEV skal have fokus på ledelse af frivillige, både på hvad angår det foreningspolitiske arbejder og det aktivitets- og medlemsrettede arbejde, hvor der vil være frivillige, som deltager på nye måder i forhold til tidligere. LEV vil gå i dialog med de tilsluttede foreninger for at få aftalt, hvordan de kan indgå i denne styrkelse.
- Kommunikation og synlighed. LEV skal arbejde med sin kommunikation, således at der i samfundet bliver et bredt kendskab til mennesker med udviklingshæmning og deres livsvilkår.
- Gennemsigtighed i mål- og ressourcestyring. LEV skal arbejde for en skarpere politisk prioritering af ressourcerne i forhold til målsætningerne. Heri skal tidsregistrering spille en central rolle. Det skal vurderes, om der kan findes en bedre model til mål- og ressourcestyring.
- Internationalt samarbejde. LEV skal udvikle planer for, hvordan foreningen skal engagere sig i det internationale arbejde med paraplyorganisationer og partnerorganisationer i Norden, i Europa og på verdensplan.
- Organisatorisk bæredygtighed. LEV og LEVs partnerorganisationer skal arbejde for en løbende tilgang af støtter, medlemmer og aktive frivillige. LEV skal gøre medlemshvervning til en kontinuerlig del af LEVs kultur. LEV og LEVs partnerorganisationer skal arbejde for en varieret indtægt, der giver en stabil økonomi. LEV skal udvide sin projektportefølje med nye donorer og nye projekter, der kan tjene som ’demonstrationsprojekter’, der styrker LEVs generelle interessevaretagelse. LEV skal udnytte potentialet i lokal fundraising.
