§§ 103- og 104-tilbud og miljøskifte
Fokussag om beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud og miljøskifte
I LEV arbejder vi med fokussager, hvor vi sætter et særligt og intensivt fokus på bestemte problemstillinger for borgere med udviklingshæmning. Det sker igennem et forstærket samarbejde mellem LEVs landssekretariat og de lokale kommunekredse, så der samtidig – både lokalt og på landsniveau – skabes opmærksomhed om fokussagens problemstilling.
I den aktuelle fokussag er det LEVs mål at påvirke politikere og embedsmænd – både i kommunerne og på Christiansborg – til i højere grad at støtte op om gode og velkvalificerede tilbud om beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud og miljøskifte.
Spørg handicaprådet eller start et debatarrangement
Metoderne til at påvirke lokale politikere og embedsmænd kan være at stille spørgsmål og starte debatter i de lokale handicapråd. Det kan også være gennem kredsarrangementer, hvor der åbnes op for dialog mellem politikere og embedsmænd samt kredsmedlemmer, fagpersoner og brugere af beskyttet beskæftigelse og samværs- og aktivitetstilbud.
Landspolitisk vil LEVs forsøge at skabe opmærksomhed om beskæftigelses- og dagtilbud samt miljøskifte gennem kontakt til relevante ministre og ordførere.
Læs mere om fokussagen
På disse sider kan du læse mere om fokussagen. Du kan finde de politiske redskaber, som LEV arbejder med i fokussagen, og du kan finde relevante artikler og dokumenter om fokussagen samt beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud og miljøskifte.
I aktivitetskalenderen kan du læse om planlagte aktiviteter i fokussagen.
På denne side kan du finde relevante dokumenter og oplæg om fokussagen. Du kan også finde de politiske redskaber i fokussagen, som de lokale kredse...
Læs alt om beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud og miljøskifte. Vi har samlet alle vore artikler om disse emner for at gøre det le...