Socialminister Astrid Krag. Fotograf: Claus Bech 17.04.2020

Borgere med udviklingshandicap trækker et tungt læs i Corona-krisen

Interview

- Vi får i Lev mange henvendelser fra mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende, der føler sig oversete i denne Corona-krise af politikerne – mennesker med udviklingshandicap, der også falder ind i kategorien ’særligt sårbare’ og er særligt hårdt ramt af isolation. Er de blevet overset som en særligt sårbar gruppe i denne krise?

Der er ikke nogen tvivl om, at mennesker med udviklingshandicap betaler en meget høj pris. Jeg er dybt bevidst om, at vi laver voldsomme indgreb i daglige rutiner, tryghed og livskvalitet for mennesker med udviklingshandicap og pårørende. Statsministeren har bedt de svage være de stærkeste. Det er et stort krav at stille. Vi skylder stor tak til alle med udviklingshandicap, fagpersoner og pårørende for opbakning og for at stå igennem en svær tid. Jeg har selv fået mange henvendelser fra bekymrede og frustrerede pårørende og jeg er i tæt kontakt med handicaporganisationerne - heriblandt Lev - for at få input til, hvad vi kan gøre for at give de bedst mulige vilkår til borgere med handicap under denne krise. Det har høj prioritet for mig, da jeg godt ved, at disse borgere er særligt hårdt ramt.

- Får borgerne med udviklingshandicap den hjælp og støtte, de har behov for i denne Corona-krise eller bliver de i for høj grad overladt til sig selv?

Der er ikke nogen tvivl om, at mens det her er en svær tid for os alle sammen, så er der nogen, der betaler en særlig høj pris. Som statsministeren sagde det, så kræver den her tid en særlig styrke fra nogen af de svageste grupper i vores samfund. Mit indtryk er, at vi er kommet okay igennem, men vi må også være ærlige og sige, at den ændrede hverdag i høj grad har kunnet mærkes for jeres medlemmer – desværre. Derfor skal vi forhåbentlig snart tilbage til en mere normal hverdag, og på sigt skal vi løfte fagligheden og sikre den nødvendige specialisering.

Midt i alt det svære har det været rørende at se, hvordan kreativiteten og omsorgen for borgerne har blomstret blandt det socialpædagogiske personale. For eksempel det bosted, som har oprettet ”kramme-konto” som bliver udløst, når det bliver normale tider igen. Der er sang, dans og musik udendørs og picnic i det fri. Det ville være stærkt at samle de bedste eksempler på socialpædagogisk aktivitet, der kan give livskvalitet og modvirke isolation, så flere kan lade sig inspirere.

- Det, der fylder allermest blandt vores målgruppe, er besøgsforbuddet i botilbud. Vi får mange henvendelser fra frustrerede pårørende, hvis børns mentale sundhed tager skade af denne isolation. Er besøgsforbuddet for omfattende?

Besøgsforbuddet er indført for at passe på de mest udsatte. Det er ambitionen at forsøge at holde den rigtige balance mellem hensynet til trivslen og smitterisikoen. Men vi kan ikke undgå, at der er nogen, der betaler en høj pris. Heldigvis har vi fået rettet op på den misforståelse, der var om, at beboere på bosteder ikke måtte komme hjem og besøge deres familie. Det må de godt. Og de må også gerne vende tilbage til bostedet bagefter. Vi har også præciseret, at et botilbuds leder på baggrund af kendskabet til en voksen beboer med udviklingshandicap kan tillade, at pårørende kommer på besøg, hvis det er afgørende vigtigt for den enkelte borger. For nogle kan et kram fra forældrene simpelt være livsvigtigt!

- I takt med denne langsomme genåbning af Danmark – er aktivitetstilbud, STU, dagtilbud m.m. så også tænkt ind i denne genåbning?

Vi gør os mange overvejelser, hvad angår den langsomme genåbning af Danmark. Nogle af de mest sårbare vil opleve, at der går længere tid, før vi åbner op for de aktiviteter, som de ellers er vant til. Når det er sagt, så er det vigtigt, at man lokalt følger de retningslinjer, der er udstukket fra Folketinget. Der skal findes alternative løsninger for de aktivitetstilbud, der er lukket ned. Der skal ikke skrues ned for hjælpen og for støtten her. Vi skal på bedste vis mindste konsekvenserne af Corona-krisen – også hvad angår aktivitetstilbud og dagtilbud. 

- Er det en prioriteret indsats at få skruet op for brugen af tests af mennesker med udviklingshandicap ude på bosteder og botilbud?

Det er afgørende, at der er mulighed for test og værnemidler på det sociale område – og jeg ved, at sundhedsmyndighederne knokler for det. Jeg er i løbende dialog med sundhedsmyndighederne på den ene side og botilbuddene på den anden, så vi kan følge ændrede retningslinjer og implementeringen af dem tæt. Mit indtryk er, at kommunerne sikrer, at de sundhedsfaglige retningslinjer bliver overholdt.

- Staten har brugt mange penge på at holde hånden under arbejdspladser mv. Hvad får det af betydning for regeringens prioritering af handicapområdet fremadrettet? Risikerer vi, at de mest sårbare, som vi alle har forsøgt at beskytte og som vi har bedt om at være de stærke, alligevel ender med regningen. Nu bare i form af besparelser på den hjælp de har brug for til at få en god tilværelse?

Regeringen sætter velfærden først. Økonomiaftalen med kommunerne gav velfærden det største løft i mange år. Det betyder også, at budgetterne for handicapområdet er steget.
Vi er klar over, at den nuværende Corona-krise giver ekstraordinære udgifter i kommunerne. Regeringen har aftalt med kommunerne at sikre, at udgifterne til COVID19-indsatserne ikke må ske på bekostning af den generelle velfærd. Derfor ser vi også løbende på, hvordan vi kan sikre de fornødne ressourcer til coronaindsatsen i kommunerne og regionerne. Corona-krisen skal nemlig ikke bruges som en løftestang til at forringe velfærden på det specialiserede socialområde. Det er jeg og regeringen meget optaget af. Denne krise har netop vist, hvor vigtigt det er med et stærkt velfærdssystem, som vi fortsat skal udvikle – også på den anden side af Corona-krisen.

Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 3 2020