Foto: Privat 02.05.2020

Fuldt blus på hjemmedagene

Af Arne Ditlevsen

- Jonas er meget social. Han profiterer af at komme ud, at være sammen med andre mennesker. I sin fritid deltager han i spejderaktiviteter, ynder når han får besøg af mormor og morfar. Han kan lide at shoppe eller gå i biografen med sin ledsager. Han nyder at være sammen med andre mennesker. Og det kan blive lidt kedeligt for ham, når han er hjemme hos os i flere dage ad gangen.

- Det fortæller Jonas’ mor Pia Rønhøj. Så Jonas er da ramt i øjeblikket, hvor der ikke kommer besøg. Og det er også svært at forklare ham, hvorfor der ikke kommer nogen. Alligevel er han ikke blevet angst eller frustreret. Det kan hænge sammen med, at Jonas stadig har masser af kontakt på Facetime med familien. Og så betyder det nok også en del, at man i Jonas’ botilbud, Bofællesskabet Lykke Marie, har evnet at gøre beboernes nu permanente hjemmedage til noget særligt. Det er ikke længere ’ventedage’, som den normale ugentlige hjemmedag ellers godt kan føles som, forklarer Pia Rønhøj.

Mere intim stemning
Bofællesskabet Lykke Marie, der er en selvejende institution beliggende i Slangerup, åbnede dørene for første gang i 2013. Jonas var en af de to første, der flyttede ind, da hans mor var en af initiativtagerne til, at det overhovedet blev skabt. Der bor 24 unge mennesker, gennemsnitsalderen er 25 år, i tre huse med otte i hver.

Alle beboerne har omfattende handicap - både mentale, kommunikative og fysiske. Mange har følgesygdomme, eksempelvis respiratoriske, og epilepsi med mange kramper. Hospitalsindlæggelser forekommer jævnligt. Og to sygeplejersker er fast tilknyttet stedet, hvor de står for medicinhåndtering og alle de daglige sundhedsmæssige udfordringer.

Hverdagene var før hele corona-nedlukningen præget af, at alle beboerne tog afsted om morgenen til aktivitetstilbuddet - medmindre altså at de havde hjemmedag. Så lige pludselig skulle der tænkes helt nyt og meget mere i aktiviteter, end personalet og beboerne var vant til.

Forstander for Lykke Marie, Fie Lester, fortæller:
- Livet er et helt andet nu. Alle beboere er hjemme, men normering er den samme som normalt. Til gengæld er der langt færre forstyrrelser. Ingen skal til læge eller tandlæge, ingen hospitalsindlæggelser, og der kommer heller ingen pårørende på besøg. Det har givet en mere intim stemning og en roligere hverdag. Om morgenen er der normalt meget travlt med at beboerne skal liftes i bad, mange skal have sondemad, de skal i tøjet og så ud til busserne for at komme i aktivitetstilbud. Og når de kommer hjem om eftermiddagen, er der også en masse praktiske ting, der skal ordnes for personalet. Nu forløber dagen helt anderledes - stille og roligt og dagen bliver strakt ud.

Pia Rønhøj, der også er næstformand i bofællesskabet bestyrelse, tager hatten af for det arbejde, som personalet på Lykke Marie har udført under svære vilkår.
- Som pårørende havde jeg frygtet, at dagene ville svømme ud i et. Men det har været en kæmpe glæde at se, hvordan botilbuddet har påtaget sig opgaven. Der emner af god stemning, når jeg taler med Jonas på Facetime og kan se, hvad der foregår bag ham. Det er blevet et fællesskab på en helt ny måde. Man har været tvunget til at tænke anderledes. Jeg oplever aktiviteter i fællesskabets tegn, som er hjertevarmende. For eksempel når man har motionseftermiddag, og der bliver pisket afsted på motionscyklerne, med musik for fuld skrue, mens der heppes og hujes. Bagefter har de så chillet med lidt guf.

Andre aktiviteter kan være at gå tur, spise brunch, wellness med fodmassage og ansigtsmasker, hygge i bålhytten og meget meget mere. Far og mor, søskende og alle andre interesserede har kunnet følge med på Facebook, hvor der løbende bliver lagt opslag fra dagligdagen i botilbuddet.

”Anden måde at være der for min søn”
Ret hurtigt efter at statsminister Mette Frederiksen meddelte nedlukningen af Danmark, sendte Fie Lester en handlingsplan ud om de forholdsregler, man ville tage på Lykke Marie. Det handlede meget om hygiejne, afspritning, håndvask, men også ingen unødige besøg mellem de tre boenheder. Det gjaldt både personale og beboere. Desuden blev det kraftigt henstillet til personalet om også at begrænse deres kontakter til familie og venner og i det hele taget være meget agtpågivende. Og så blev der selvfølgelig lukket ned for besøg fra pårørende.

Man må sige, at det har virket. Ingen på Lykke Marie er blevet smittet. To beboere er blevet testet og fundet negative. Pia Rønhøj har bakket 100 procent op om tiltagene:
- Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at Jonas havde det godt. Så jeg har været tryg ved, at jeg ikke har kunnet være der i en periode. Jeg har så fokuseret på at finde andre måder at være der for min søn.

Her har Facetime fulgt rigtig meget. I forvejen har Jonas, Pia og den øvrige familie brugt den kommunikationsform i stor udstrækning.
- Jeg kan facetime med ham, når jeg laver mad, går en tur, når vi siger godnat. Forleden facetimede jeg med ham, mens jeg var på genbrugspladsen. Så kunne han se min mand skovle løs og lastbilerne, som kørte rundt. Jonas havde en fest, griner Pia.

Ud af æggeskallen
I takt med at coronaen klinger af, og Danmark så småt begynder at åbne op igen, har man besluttet at følge trop på Lykke Marie:
- Nu åbner samfundet langsomt op. Så gør vi det også. Til at starte med bliver der to besøgsdage om ugen i hvert hus. Hver beboer kan få besøg en time om ugen. Jeg er tryg ved, at vi gør det, for vi har lavet en meget tydelig procedure omkring det - ingen kys og kram og besøgene foregår udendørs. Men det er hele tiden en afvejning, hvor vi skal finde ud af, hvad der sker. Sådan tror jeg, at det vil være et stykke tid, siger Fie Lester.

Pia Rønhøj skal den 5. maj besøge Jonas for første gang i to måneder.
- Det er med lidt bæven, men vi skal følge samfundet. Ingen kan holde til en nødretstilstand i al evighed. Det giver en større risiko for smitte, men jeg ønsker heller ikke at leve i en æggeskal - det gør min søn heller ikke, siger Pia Rønhøj.

Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 3 2020