folketingssalen.jpg 19.06.2015

Efter valget

Dansk Folkeparti (DF) er valgets store sejrherre. Det var først og fremmest DF, som flyttede stemmer fra rød til blå, og som dermed bragte Lars Løkke Rasmussen i position til statsministerposten.

Der er helt sikkert mange grunde til DF’s store fremgang. Den mest oplagte – og den, som de fleste politiske kommentatorer sikkert vil fremhæve igen og igen – handler om udlændingepolitik. Men når det kommer til stykket, så er der formentlig også ganske mange vælgere, som har stemt DF på grund af partiets position i forhold til en række socialpolitiske eller velfærdspolitiske områder.

DF har således afvist at støtte flere af den afgående regerings højprofilerede reformer. Det gælder eksempelvis skattereformen fra 2012, der blandt andet indebar en forringelse af førtidspensionens regulering, og det gælder fleksjob- og førtidspensionsreformen fra 2013, som blandt andet har ført til et absurd styrtdyk i tilkendelsen af førtidspension til udviklingshæmmede. I begge disse tilfælde var det kun Enhedslisten (EL) og DF, der stemte imod i folketingssalen.

Fra godt til skidt
Regeringen lagde egentlig fint fra land i 2011 med hævning af loftet på tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap – og senere med en vigtig tilsynsreform. Men så forduftede den positive interesse for handicapområdet. I sidste halvdel af valgperioden var DF og EL klart de partier, der udviste den største og mest vedholdende handicappolitiske interesse. Det er sket via forespørgselsdebatter og beslutningsforslag i folketingssalen, åbne samråd og kritiske spørgsmål til regeringens ministre.

De meget konkrete resultater af disse parlamentariske indsatser fra EL og DF er måske nok beskedne, men jeg er sikker på, at deres indsats og fokus på handicapområdet er blevet bemærket – og at det har haft betydning for en del vælgeres stemme ved valget i går. Det forpligter. Og som det politiske landskab tegner nu, så kommer DF i en nøglerolle. Måske oven i købet i en regering.

LEVs fokus de kommende år
LEV skal over de kommende uger og år arbejde for, at mennesker med udviklingshæmning kommer på den politiske dagsorden. Besparelserne på hjælpen til mennesker med udviklingshæmning skal stoppes – og blandt vores helt centrale fokusområder i det arbejde er:

  • Ledsagelse til alle. Der skal findes en holdbar og anstændig løsning, som giver alle med et ledsagelsesbehov – også udviklingshæmmede – en langt mere entydig rettighed til ledsagelse. Hvad enten det er i forbindelse med fritidsaktiviteter, ferie eller andet.
  • Stop de nye institutioner. Der skal sættes en effektiv stopper for ’gen-institutionaliseringen’ af udviklingshæmmedes tilværelse. Nybyggeriet af nye store institutionslignende botilbud skal stoppes, og det samme gælder institutionaliseringen af hverdagslivet – eksempelvis ødelæggelsen af beboernes madkultur med centralkøkkener og mikro-mad.
  • Lighed i retssikkerhed. Der skal etableres reel lighed i retssikkerheden på det sociale område – uanset handicap. Det handler blandt andet om opsættende virkning på afgørelser, uvildig retssikkerhedsbistand og fjernelse af kommunernes tilskyndelser til at træffe sociale afgørelser i strid med lovgivningen.
  • Lighed i sundhed. Fokus på den handicapbetingede ulighed i sundhed skal fastholdes. Den nyligt udmeldte ansøgningspulje var kun et første beskedent skridt. Der skal sikres et tilbud om sundhedstjek til alle, der er truet af den handicapbetingede ulighed i sundhed.

LEV vil søge dialog med alle, som vil bidrage til løsningen af disse problemer for mennesker med udviklingshæmning: Regering, støttepartier og opposition.