Er brugerbetaling virkelig nødvendig?
Tre ledere for et tilbud til mennesker med udviklingshæmning har i et åbent brev kritiseret LEVs holdning til brugerbetaling for pædagogisk ledsagelse og støtte. LEVs landsformand, Sytter Kristensen, har svaret dem, at hun er glad for ledernes intentioner om at sikre muligheden for indhold og udvikling i tilværelsen. Men hun er helt uenig i, at brugerbetaling er vejen at gå.
"Jeg deler jeres bekymring for den aktuelle udvikling, hvor der er kommuner, som fratager borgerne muligheden for ledsagelse. Det er en skandale. Men jeg er lodret uenig i den løsning, som I lægger op til."
Sådan skriver Sytter Kristensen bl.a. i svaret på det åbne brev. Brevet blev både sendt til KL, Socialministeriet og Landsforeningen LEV og argumenterer for, at det bør være lovligt at opkræve betaling for diverse følgeudgifter i forbindelse med den pædagogiske ledsagelse, fx personalets transport- og opholdsudgifter. Dog skal der ikke være brugerbetaling på lønudgiften, mener brevskriverne.
I svaret på det åbne brev forklarer Sytter Kristensen, at LEVs fokus i debatten om brugerbetalingen først og fremmest har været på det helt urimelige i brugerbetalingen på personalets løn. Det har givet nogle vanvittige regninger til borgere med udviklingshæmning. Men også når det gælder brugerbetalingen på følgeudgifter i forbindelse med leveringen af hjælpen, er landsformanden skeptisk:
"Uanset hvordan man vender og drejer det, så bliver det en slags ekstraskat, som udelukkende kan henføres til det forhold, at de pågældende borgere har et handicap. Mig bekendt har vi ikke en lignende brugerbetaling for andre borgere med behov for hjælp efter Serviceloven".
Sytter Kristensen afslutter brevet med en opfordring til, at der findes en anden løsning end brugerbetaling eller fratagelse af den pædagogiske ledsagelse:
"Er det virkelig, hvad et af verdens rigeste samfund byder nogle af sine mest sårbare borgere i 2014? Tror vi virkelig på, at den offentlige økonomi bryder sammen, hvis vi skal opretholde et anstændigt niveau i hjælpen?
Jeg synes, der er et andet - og langt mere rimeligt - svar: Sørg for at alle landets kommuner overholder gældende lovgivning og yder mennesker med udviklingshæmning den pædagogiske støtte og ledsagelse, som de har behov for, for at kunne leve en rimelig tilværelse på egne præmisser - herunder naturligvis også i forbindelse med ferieture, udflugter mv."
