Foto: Shutterstock
02.06.2017
Så skete det!
Folketinget har i dag vedtaget en ændring af servicelovens voksenbestemmelser og en ny lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferier. Førstnævnte blev enstemmigt vedtaget, mens ni stemte imod ledsagelsesforslaget – alle fra Enhedslisten.
Og nogen overraskelse er det selvfølgelig ikke, at de to forslag nu er vedtaget. Forslagene blev fremsat sidste år og det har længe ligget i kortene, at forslagene ville blive vedtaget uden de store ændringer. Anni Sørensen, LEVs landsformand, har denne umiddelbare kommentar:
- Det er en dag med blandede følelser. Der er grund til at glæde sig over mange positive elementer i den nye servicelov, til gengæld er jeg meget bekymret over de helt uoverskuelige og urimelige konsekvenser loven om brugerbetaling vil få for mennesker med udviklingshæmning.
Brugerbetaling på ledsagelse
Den nye lov betyder kort fortalt, at kommunale og regionale bosteder, for blandt andre voksne med udviklingshæmning, kan sælge socialpædagogisk ledsagelse til beboere, der ønsker at komme på en ferie eller en kortere udflugt. Brugerbetalingen – eller tilkøbet – skal godt nok komme udover den ledsagelse som borgeren er visiteret til , men her er der ingen nedre grænse, hvad socialminister Mai Mercado mere eller mindre har accepteret i et svar på et spørgsmål om et kommunalt serviceniveau på 0 dage er acceptabelt.
Ifølge Socialministeriets egne tal kan prisen for en uges sommerhustur i Danmark løbe op i mere end 40.000 kroner – et beløb, der vil afhænge af, hvor meget hjælp man har brug for i forbindelse med sin ferie. Kan du eksempelvis dele pædagogen med to eller tre andre, bliver prisen en del lavere – om end den stadig vil være markant over, hvad mennesker uden handicap skal betale for en uges ferie.
LEV har hele tiden kæmpet for, at det skulle være en rettighed for borgere på botilbud at få den nødvendige ledsagelse af kommunen, fordi det vil være urimeligt at pålægge borgerne selv at betale en kæmpe overpris for en ferie på grund af sit handicap. Anni Sørensen:
- Det er et eklatant brud med kompensationsprincippet, som i årevis har været en hjørnesten i dansk handicappolitik. Mange borgere vil helt basalt ikke kunne betale for ledsagelsen, og urimeligheden bliver kun endnu værre ved, at de borgere, der har de største handicap, også kommer til at betale mest for ledsagelsen.
I forbindelse med arbejdet med den nye brugerbetalingslov har LEV blandt andet spillet ind med et forslag om, at borgerne blev sikret et minimumsniveau af ledsagelse for på den måde at skabe en vis styring af tilkøbsiveren. Det var der desværre ikke tilslutning til. Et forslag fra SF, om at supplere tilkøbsmodellen med et effektivt tilsyn med kommunernes håndtering af den nye lov via Socialtilsynene, mødte en vis lydhørhed fra flere af partierne bag forslaget, men blev afvist af børne- og socialminister Mai Mercado.
Der bliver afsat en million kroner til en evaluering af forslaget, men eftersom den udelukkende kommer til at bestå af få kvalitative interviews med beboere, pårørende og personale, vil den ikke give viden om det eksisterende niveau af visiteret ledsagelse og dermed heller intet om tilkøbsmodellens indvirkning herpå.
Justering af servicelov på godt og ondt
Til gengæld er der flere positive elementer i ændringerne af servicelovens voksenbestemmelser, som også blev endeligt vedtaget i dag. Mest positiv er den del, som ikke blev en del af den endelige reform: Forslaget om, at en kommune skulle kunne substituere et tilbud med et andet. Et forslag, som i praksis ville have frataget en meget stor del af LEVs målgruppe deres entydige retskrav på aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelse. Den del blev pillet ud efter massiv kritik fra handicaporganisationerne.
Varsling af afgørelse
Positivt er det også, at der nu bliver indført en varslingsperiode for kommunale afgørelser på 14 uger på udvalgte områder, hvor kommunens afgørelse har vidtrækkende konsekvenser for en borger eller kun vanskeligt lader sig genoprette. Varslingen betyder, at kommunens afgørelse først træder i kraft 14 uger efter, at den er truffet og meddelt borgeren. Der indføres samtidigt en ekstra hurtig behandling i Ankestyrelsen – et såkaldt ’fast track’ – og dermed skulle borgeren i mange tilfælde kunne nå at indgive en klage og få den behandlet i Ankestyrelsen, inden afgørelsen træder i kraft. Varslingen er et godt princip og et fremskridt for retssikkerhed, men det er ærgerligt, at kun syv paragraffer er omfattet.
- Nyskabelsen med et minimumsvarsel er et vigtigt fremskridt, men jeg forstår ikke, at ministeren ikke mener, at frakendelse af tilbud som beskyttet beskæftigelse efter § 103, aktivitets- og samværstilbud efter § 104 samt socialpædagogisk bistand efter § 85 har indgribende indvirkning på borgerens hverdag og derfor også bør være omfattet af varslingen, siger Anni Sørensen.
Kampen fortsætter
Den ændrede servicelov og tilkøbsmuligheden har fyldt meget i LEV det seneste år. Anni Sørensen siger:
- Vi må konstatere, at det er ikke alle slag, vi kan vinde. Men vi må heller ikke lukke øjnene for, at det i forhold til servicelovsændringerne kunne være gået meget værre. Her har vi fra LEV spillet en meget aktiv rolle for at forhindre et helt fundamentalt skred i retssikkerheden for især de mest udsatte borgere.
