Politisk enighed om ændring af reglerne om førtidspension
Kommunerne har ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen administreret lovgivningen for stramt. Nu er forligskredsen bag reformen blevet enige om to konkrete ændringer eller præciseringer af reglerne. LEVs landsformand er umiddelbart positiv over for ændringerne
Tirsdag den 6. februar var folketingssalen ramme for en længe ventet debat om langvarige ressourceforløb samt seks konkrete forslag fra en kreds af 62 forskellige organisationer - heriblandt LEV - om ændringer af reglerne om førtidspension og fleksjob. Tidligt i debatten meldte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen ud, at der i forligskredsen var opnået enighed om to konkrete ændringer eller præciseringer af reglerne for tilkendelse af førtidspension. Baggrunden herfor er en evaluering, som viser store forskelle i den kommunale praksis på området.
Førtidspension kan tilkendes uden ressourceforløb
For det første vil man slå fast, at dokumentationskravet for tilkendelse af førtidspension kan være opfyldt uden, at der gennemføres et ressourceforløb. Hermed ønsker politikerne at sende et signal til kommunerne om, at et ressourceforløb ikke nødvendigvis i alle sager skal anvendes til at afklare borgerens arbejdsevne.
Ovenstående er faktisk allerede en mulighed i den eksisterende lovgivning i sager, hvor det er åbenlyst, at borgerens arbejdsevne ikke kan udvikles. Imidlertid vurderer vi i LEV, at der er tale om en vigtig præcisering, idet ressourceforløb efter vores erfaring i mange tilfælde anvendes som afklaring af en arbejdsevne, som er mere eller mindre teoretisk.
Indsatsen skal være realistisk
Den anden præcisering, som måske mere har karakter af en egentlig ændring, handler om, at der stilles mere præcise krav til indholdet af et ressourceforløb. Kommunen skal, når der bevilges et ressourceforløb, kunne pege på en indsats, hvor man kan have en realistisk forventning om, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne.
Det afgørende er naturligvis, hvordan den konkrete tekst i sidste ende skrues sammen. Men det er vores vurdering i LEV, at der her i hvert fald er et potentiale til at løse nogle af problemerne. Konkret har det været et problem, at det har været borgeren, som så at sige har skullet løfte bevisbyrden i forhold til at dokumentere en manglende arbejdsevne. Hvis tingene bliver vendt på hovedet, således at det er kommunen, der skal dokumentere, at indsatsen kan bringe borgeren på arbejdsmarkedet, vil meget være vundet – også for LEVs målgruppe.
Landsformand i LEV, Anni Sørensen, opsummerer:
- Vi har igennem længere tid noteret os en ændring i signalerne fra forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob og en stigende erkendelse af de problemer, som reformen har skabt – også for mennesker med udviklingshæmning. Nu har vi fået et udspil, der umiddelbart ser positivt ud, men vi er nødt til at se den konkrete tekst for at vurdere, om initiativet kan få den ønskede effekt og medvirke til at ændre af kommunal praksis. Vi skal huske på, at politikerne på Christiansborg tidligere har udsendt præciseringer af loven, uden at det har løst problemerne.
Regeringen regner med at sende et forslag i høring i marts. Ændringerne i dette forslag kommer kun til at handle om kriterierne for tilkendelse af førtidspension. I slutningen af februar kommer en samlet evaluering af hele førtidspensions- og fleksjobreformen, og politikerne vil herfra tage stilling til, om den medfører yderligere behov for ændringer.