Det afhænger af den enkelte
LEV Bladet har ringet til forskellige institutioner og faglige organisationer for at høre nærmere om overvejelserne i forhold til patienter som Anne, der reagerer anderledes.
I regionerne siger man samstemmende, at det oftest afhænger af den læge eller sygeplejerske, som man konkret står overfor. Et sted har man retningslinjer for smertevurdering eller smertebehandling af børn med udviklingshæmning, og andre steder har man de sidste par år gennemført forskellige projekter med fokus på patientinddragelse og kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale. Derfor vil det i høj grad afhænge af personalets erfaring og evne til at tænke kreativt i situationen og bruge den viden, som pårørende eller andre har om patienten.
Også Danske Regioner, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd vurderer, at det i høj grad vil afhænge af den enkelte fagperson. Det viser historien om Anne også med al tydelighed. Og det kan de fleste af os også nikke genkendende til.
Og selvom udviklingshæmmede patienter udgør en meget lille gruppe i forhold til alle de borgere/målgrupper, som sundhedsvæsenet samlet skal håndtere og sikre behandling til, ændrer det ikke ved den ulige adgang til sundhed, som gør sig gældende for mennesker med udviklingshæmning.
Ulige adgang til sundhed
I 2014 offentliggjorde Statens Institut for Folkesundhed en rapport om sundhedstilstanden for mennesker med udviklingshæmning.
Den viste, at mennesker med udviklingshæmning i gennemsnit lever 14 år kortere end den gennemsnitlige befolkning, og at der findes en overdødelighed i relation til blandt andet kræft- og kredsløbssygdomme.
Tallene fra Statens Institut for Folkesundhed er med til at underbygge, at sundhedsbehandlingen for mennesker med udviklingshæmning kræver særlig opmærksomhed, fordi mange udviklingshæmmede ikke selv er i stand til at mærke forskellige sygdomstegn og reagere på dem i samme omfang som de fleste. Derudover kan det være svært at navigere rundt i sundhedssystemet, og langt de fleste udviklingshæmmede er afhængige af, at forældre, pårørende eller nærmeste pædagoger følger med og har et vågent øje på deres sundhedstilstand.
