Foto: Hans Juhl
11.02.2016
Udviklingshæmmede patienter udfordrer vanerne
For langt de fleste borgere er det helt uproblematisk at tage på hospitalet og modtage sundhedsbehandling eller blive undersøgt. For patienter med udviklingshæmning forholder det sig anderledes. Det kan give store problemer med at få den rette behandling.
Det viser eksemplet med Anne. Annes mor fortæller til LEV Bladet om en ud af mange episoder med hospitalsbesøg: ”Da vi ankom til daghospitalet, hvor Anne ifølge indkaldelsen skulle indlægges som dagpatient, var der ingen til at tage imod os. Personalet kendte ikke til Anne, og hun var ikke registreret. Efter vi havde ventet nogen tid, kom der en kvindelig læge, som præsenterede sig som afdelingslæge. Jeg spurgte efter narkoselægen, men da Anne ikke var registreret, fik jeg at vide, at vi ikke kom til at tale med en narkoselæge i dag.”
Afhænger af den enkelte læge
LEV Bladet har ringet til forskellige institutioner og faglige organisationer for at høre nærmere om overvejelserne i forhold til patienter, som Anne, der reagerer anderledes.
I regionerne siger man samstemmende, at det oftest afhænger af den læge eller sygeplejerske, som man konkret står overfor. Et sted har man retningslinjer for smertevurdering eller smertebehandling af børn med udviklingshæmning, og andre steder har man de sidste par år gennemført forskellige projekter med fokus på patientinddragelse og kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale. Derfor vil det i høj grad afhænge af personalets erfaring og evnen til at tænke kreativt i situationen og bruge den viden, som pårørende eller andre har om patienten.
Vigtigt med specialviden om udviklingshæmmede
Sytter Kristensen, formand for Landsforeningen LEV, efterlyser, at man i sundhedssystemet bliver bedre til at håndtere patienter, der reagerer anderledes:
- Annes historie gør stort indtryk på mig, fordi den jo viser, at det handler om den enkelte persons indstilling og menneskelige formåen i forhold til, om behandlingen lykkes eller ej. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at man bliver bedre til at indhente specialviden om udviklingshæmmede, så man sikrer sig, at behandlingen rent faktisk lykkes.
Dialog er vejen frem
Torben Mogensen, forhenværende vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital og speciallæge i anæstesi, har ofte haft patienter, der var udviklingshæmmede. På spørgsmålet om hvad han mener, der skal til for at løse problemstillingen, siger han:
- Jeg har stået i situationen mange gange. Det lykkes altid, hvis man er tålmodig nok, og derfor skal man sørge for at afsætte ekstra tid. Det handler også meget om samspillet med de pårørende. En tæt dialog med de pårørende er central, fordi det er nødvendigt at diskutere selve situationen igennem på forhånd – især hvad man skal gøre, hvis det ikke lige går som forventet. Jeg har nemlig erfaring for, at det ofte kan gå galt, hvis de pårørende bliver meget følelsesmæssigt påvirkede i situationer, som ikke forløber helt så let. Det kan en god dialog være med til at forebygge.
Læs artikel om Anne, interview med Torben Mogensen mm. i artiklerne herunder. Alle artiklerne blev bragt i LEV Bladet nr. 1, 2016
