22.02.2017

Endelig lyttede de

Af Arne Ditlevsen

Det var med specifik henvisning til Sølund Musik Festival ved Landsbyen Sølund i Skanderborg, at daværende socialminister, Karen Hækkerup, i juni sidste år annoncerede, at brugerbetalt ledsagelse er nødvendig, for at mennesker med udviklingshæmning kan komme på ferie eller Sølund Musik Festival. Det var ikke første gang, at Sølundfestivalen blev brugt af politikere som argument for, at brugerbetaling er nødvendig for at sikre ledsagelsen. Og det skyldes først og fremmest den ihærdige lobby- og medieindsats, som Lasse Mortensen har praktiseret. LEV Bladet har talt med Lasse om for og imod brugerbetalt ledsagelse.

Er du glad for, at der nu bliver mulighed for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferie og udflugter?
- Ja, det er rart at man får fokus på, at udviklingshæmmede har samme behov som alle andre for at komme ud og opleve nogle ting. Men vi amputerede deres behov, fordi de ikke måtte bruge deres egne penge til det. Jeg har dog aldrig haft en intention om, at den kerneydelse, som kommunerne er forpligtet til at give, skal udhules. Der burde være ledsagelse efter servicelovens regler – det er jeg helt enig i. Men kommunerne har, åbenbart lovligt, bare valgt at sætte aktiviteten ned.

Synes du, at forslaget er vidtgående nok?
- Nej, jeg er ikke tilfreds. Jeg forstår ikke, at man ikke kunne gå hele vejen og også medtage køb af ledsagelse på endagsture. Som jeg læser det, taber vi her den dårligste tredjedel af målgruppen, som netop har brug for ledsagelse til et besøg hos familien.

Har du slet ingen bekymringer i forhold til indførelsen af tilkøbsmodellen? Er der ingen, som risikerer at komme i klemme?
- Jo da, jeg har bestemt bekymringer for tilkøbsmodellen. Jeg ved ikke, hvor meget kommunerne har fiflet eller ikke overholdt loven tidligere, men der er nødt til at være nogle rettigheder, borgerne som et minimum har. Jeg har også en forventning om, at der er nogen, der holder øje med, at det overholdes. Og at der er nogle sanktioner, hvis de ikke bliver overholdt.

- I forhold til nytilkendte førtidspensionister er der heller ingen tvivl om, at de kommer i klemme, for deres økonomiske situation er ikke god. Det duer ikke, at det går ud over de dårligst stillede. Også derfor er der brug for et værdigt minimum af ledsagelse, som kommunerne skal tilbyde. Derudover skal der så være en tilkøbsmulighed.

- Jeg kan også godt se, at der kan ske en skævvridning i forhold til dem, der har et stort handicap. De vil have brug for mere ledsagelse. Men det må en lovgivning kunne klare, selv om jeg ikke kan svare på, hvordan det præcist skal skrues sammen.

Har du tillid til, at kommunerne fortsat vil tildele pædagogisk ledsagelse nu, hvor der kommer en tilkøbsmulighed?
- Jeg har da en bekymring, at det kan blive til total brugerbetalt ledsagelse. Kommunerne har jo tænkt kreativt tidligere. Derfor har vi også foreslået en indberetningspligt til ministeriet, og at der bliver taget stikprøver af, hvordan det tolkes i kommunerne. Om det går for vidt. Vi må vide, hvad der ligger i det. Jeg håber også, at det fører til en mere ensartethed i sagsbehandlingen, så man er lige stillet, uanset om man bor i Randers eller Silkeborg.

Synes du, at det er fair at gøre brugerbetalingen til et spørgsmål om udviklingshæmmedes selvbestemmelse som tidligere socialminister Karen Ellemann gjorde det?
- Sådan tænker en liberalist vel – de vil ikke have, at staten skal bestemme over borgernes penge. Jeg synes, at det i denne sag er forkasteligt, at nogen vil bestemme over, hvad borgerne IKKE må bruge deres penge til. På den måde går man jo ind og intervenerer borgerens personlige formue. Vi skal ikke bestemme over, hvad der er bedst for udviklingshæmmede. Vi glemmer ofte at spørge dem, hvad de selv vil bruge deres penge til. De får ikke selv lov til at bestemme over deres liv.

Hvad vil være din reaktion, hvis tilkøbsmuligheden ender med, at tusindvis af udviklingshæmmede begrænses i deres muligheder for et aktivt liv?
- Så må vi jo på barrikaderne igen. Så har vi spillet fallit. Det har slet ikke været tanken for vores vedkommende. Udviklingshæmmede skal bestemme over eget liv og penge. Hvis det løber af sporet, så må vi på den igen.

Hvor mange af de besøgende, som deltog i Sølundfestivalen sidste år, tror du fik tildelt ledsagelsen af deres kommune? Er der risiko for at de nu mister den kommunalt visiterede hjælp og ledsagelse – og i stedet kan købe den for deres egne penge?
- Jeg ved det simpelthen ikke. Men vi kunne se, at da kommunerne indskærpede reglerne om ledsagelse, så faldt antallet af overnattende gæster fra 7000 i 2011 til 1496 i 2016. Vi har altså mistet 5000 overnatninger, men til gengæld er der kommet mange flere på dagsbilletter end tidligere.

Hvad har været vigtigst for dig: At sikre Sølunds overlevelse eller at arbejde for ordentlig ledsagelse til mennesker med udviklingshæmning?
- Helt klart det sidste. Vi har altid stået på, at det ikke handler om Sølund, men slåsset for de fuldstændigt almindelige ting, som vi har frataget disse mennesker. Vi har også sagt, at festivalen har været truet – og hvad vi har gjort med fonde og andre tiltag for at overleve. Men Sølundfestivalen er kun tre dage om året. Det er besøget hos familien og alle de selvfølgelige dagligdags ting, som vi har kæmpet for.

Har du været god nok til at forklare, hvilke økonomiske interesser Sølund har i at brugerbetalingen/tilkøbsmuligheden indføres?
- Jeg synes da, at det er forfærdeligt, at nogen ikke længere har kunnet komme på festival. Men jeg synes også, at vi hele tiden har forklaret vores tilgang tydeligt. Vi er i øvrigt aldrig blevet beskyldt for at blande festivalen ind i selve sagen om ledsagelse, men det kommer da festivalen til gavn, hvis det bliver løst.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 1 2017